Sydhavnsgade, i folkemunde »motorvejen«, skærer bydelen effektivt over.
Sydhavnsgade, i folkemunde »motorvejen«, skærer bydelen effektivt over. - Foto: Martin Sørensen (arkiv)

Hvad ønsker du for din bydel i 2020?

Et stop for grimt boligbyggeri, tunnel eller bro til Sydhavnsgade og et nyt Valby Stadion var nogle af de ønsker, vores læsere havde for 2020, da vi spurgte jer på Facebook.

Lille juleaften spurgte vi vores følgere på Facebook om deres hedeste drømme og visioner for det kommende år i Valby og Sydhavnen, hvis man ikke skulle tænke over økonomi eller politik.

Helle lagde ud med et af de tungere ønsker på listen, som vi har hørt mange gange i det seneste år:

»At stoppe byggeri på Stejlepladsen og Amager Fælled.«.

Thomas fulgte trop:

»Fuldt stop for byggeri på Stejlepladsen,« suppleret med:

»Gang- og cykelbro fra det gamle Sydhavn til det nye Sydhavn.

Nyt stadion i Valby Idrætspark.«

Helt generelt synes Mona, at tidens byggeboom har taget overhånd:

»Stop for mere (grimt) byggeri i vores bydel, den er plastret til med mere eller mindre heldige byggerier og nu er nok nok, tak. Charmen er efterhånden forsvundet helt ud af Valby,« skrev hun.

Flere er stærkt utilfredse med ’motorvejen’, som den tit kaldes, igennem vores kvarter, blandt andre Sisse:

»Lukning af en del af Sydhavnsgade (den del, der kan undværes), så bydelen kan blive mere samlet. Og en lettere cykelvej fra Valby syd til og fra Vesterbro (evt. igennem/over Vestre Kirkegård.«

Også Louise er frustreret over den manglende sammenhæng i Sydhavnen:

»Sydhavnsgade i en tunnel, så vi kunne samle bydelen,« skrev hun.

Anna har gode idéer til skolesituationen fra Folehaven op mod resten af Valby:

»En gang/cykelbro til og fra Kirsebærhavens Skole og den nye skolebygning på Grønttorvet, over Folehaven.

Det ville løfte skoledistriktet og lokalsamfundets sammenhængskraft, da muligheden for at børnene får en sikker skolevej er højt prioriteret af forældrene uanset om de bor på Grønttorvet eller i Folehaven. Vi vil nemlig gerne have blandede skoler, og det får vi hvis eleverne går i indskoling på den ene matrikel og i udskoling på den anden,« lød det herfra.

Vi kan som lokalavis ikke love, at vi kan være julemand, men vi kan love at følge op på jeres ønskeseddel hele året igennem!

Bland dig i debatten og følg os på Facebook: ’Valby & Kgs. Enghave Bladet’

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Pernille Sand har fået plads til sin hobby og kunstnerliv som linoleumsskærer.

Når babysyning fører til boligkøb

Morten Priisholm, Erik Aulkær Andersen og Caroline Wegener er tre af de fem guldsmede, der arbejder i et fællesskab i Westend

Far og datter smeder fællesskaber i Westend