Morten Priisholm, Erik Aulkær Andersen og Caroline Wegener er tre af de fem guldsmede, der arbejder i et fællesskab i Westend
Morten Priisholm, Erik Aulkær Andersen og Caroline Wegener er tre af de fem guldsmede, der arbejder i et fællesskab i Westend - Foto: René Mølskov

Far og datter smeder fællesskaber i Westend

Da Caroline Wegener valgte at droppe arbejdet som landskabsarkitekt og gå i lære som guldsmed hos sin far, begyndte et favnende fællesskab med guldsmede i Westend.

Da Erik Aulkær Andersen vendte tilbage til sit fag for syv år siden, vidste han ikke, at han skulle ende med at skabe et startsted for dygtige guldsmede.

I dag er han 71 år og har lokalerne i Westend 4, hvor han sammen med fire andre selvstændige guldsmede arbejder i ædle metaller.

Det er fem år siden han overtog lokalerne, og han vidste lige, hvad han skulle med dem.

»Først og fremmest ville jeg have et værksted, hvor man kan lave alt. Og så skal det være et sted, hvor der er plads til at udvikle sig. Et slags rugekasse-startsted for unge, dygtige og driftige guldsmede, der gerne vil udvikle sig. Når de så føler, at de er klar til det, så flytter de til deres egen butik. Der er en meget kort opsigelse, en meget lav husleje og intet indskud. Det har vist sig at fungere meget godt. Og fordi det er dygtige guldsmede, kan vi allesammen lære noget af hinanden,« siger han.

I lære som guldsmed

Erik Aulkær Andersens datter Caroline Wegener var egentlig uddannet landskabsarkitekt. Men hun var blevet træt af at sidde på tegnestuen.

»Jo mere erfaren man bliver, jo mindre sjove og mere svære opgaver får man. Så jeg fik følelsen af, at jeg havde brug for at lave noget andet. Erik er min far, så jeg kom i lære hos ham. Det var en stor hjælp. Jeg kan slet ikke forestille mig at gå tilbage og arbejde på en computer hele dagen,« siger hun.

Hun arbejder dels med sine egne ting og dels med reperationer, som er farens primære forretning.

»Han laver primært reparationer og specialopgaver, samt en del for guldsmedebranchen. Han mente, at der var et hul i reparationsmarkedet, og det viste det sig, at han havde ret. Han har sin egen kollektion, men han er også den, man kommer til i branchen, hvis der er ting, der ikke kan repareres. Så kan han. Det arbejde hjælper jeg også en del med, og det er teknisk meget udfordrende og spændende,« fortæller hun.

Guldsmede-kollektiv i Westend

Guldsmede-kollektiv i Westend

Foruden de to sidder der lige nu tre andre guldsmede.

Maya Bang Kirkegård, der er guldsmed med 15 års erfaring fra Ole Lynggaard, og besluttede sig for at gå selvstændig med sit eget design.

Tina Kronhorst, der også er guldsmed med 15 års erfaring fra både DK og udlandet og Morten Priisholm, der er guldsmed med speciale i herresmykker, som han laver i eget navn. Derudover er han glad for ure og har en kollektion i samarbejde med Klarlund.

Til kvinder på bestilling

I dag sidder han blandt andet og arbejder på manchetknapper.

»Jeg har en kollektion af herresmykker, som jeg fortsat arbejder på, men en gang i mellem laver jeg smykker til kvinder på bestilling.,« fortæller han.

Guldsmede-kollektiv i Westend

Guldsmede-kollektiv i Westend

Hans vej til fællesskabet i Westend 4 begyndet da han sad som svend hos Guldsmed Dirchs på Gl. Kongevej.

»Jeg mødte Erik, fordi han lavede reparationer, og jeg havde fået lov at sidde og lave mine egne ting efter lukketid. Men det var begrænset, hvor meget tid, jeg kunne sidde med det. Så inviterede Erik mig indenfor her, og nu har jeg siddet her i tre år,« fortæller han.

Ude på gaden går et par forbi, som kigger nysgerrigt ind af de store vinduer. De giver selvfølgelig dejligt med lys, men de er også med til at åbne guldsmedenes arbejde for omverdenen på Vesterbro.

Find Vesterbro Bladet på Facebook – følg avisen – og se mange flere billeder.

Guldsmede-kollektiv i Westend

Guldsmede-kollektiv i Westend

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sydhavnsgade, i folkemunde »motorvejen«, skærer bydelen effektivt over.

Hvad ønsker du for din bydel i 2020?

»Jeg har da favoritværker af de forskellige keramikere, som jeg samler på. Men at udpege én vase eller én figur, det kan jeg simpelthen ikke,« siger Christian Jakobsen.

»En vellykket glasur gør mig glad«