Det lille læskur skal snart pilles ned, men den lange bænk bliver muligvis stående. Uanset hvad, så går processen med at flytte øldrikkerne retur til Enghave Plads i gang nu. FOTO: René Mølskov
Det lille læskur skal snart pilles ned, men den lange bænk bliver muligvis stående. Uanset hvad, så går processen med at flytte øldrikkerne retur til Enghave Plads i gang nu. FOTO: René Mølskov

Øldrikkerne skal tilbage på Enghave Plads

Da metrobyggeriet lukkede Enghave Plads stod der en gruppe udsatte øldrikkere uden sted at være. Derfor fik lokaludvalget opført den lange bænk og læskuret i lommeparken ud mod Enghavevej.Nu skal øldrikkerne tilbage.

Det er efterhånden 10 år siden at metrobyggeriet gjorde at Enghave Plads blev inddraget til byggeplads.

Dengang var det en plads med masser af liv og plads til alle. Også de udsatte øldrikkere, der altid hang ud på pladsen.

For at sikre dem ro og tryghed i perioden med metrobyggeriet fik Vesterbro Lokaludvalg lov til at opføre midlertidige foranstaltninger i Lommeparken, som altså blev inddraget som hundelufter-park.

Men nu er der gået ti år, Enghave Plads er igen åben og det er dermed også tid for øldrikkerne at vende tilbage.

Onsdag holdt Vesterbro Lokaludvalg møde om sagen og der var enighed om at fortsætte arbejdet med at finde en god måde at flytte øldrikkerne retur på.

»Det er en broget brugergruppe, så det er heller ikke dem allesammen, der er interesserede i at komme tilbage. Men det ér en midlertidig løsning, så på et tidspunkt skal den lukkes ned. Vi kan ikke tilbyde dem at beholde pladsen i lommeparken. For det er ikke den type løsninger, kommunen bygger, når de laver permanente løsninger,« fortæller lokaludvalgsformand Thomas Egholm.

Han fortæller, at det stadig kun er i skitseform, hvad der skal ske.

»Det handler også om, hva vi må. Der er grænser for, hvad der må bygges på Enghave Plads, men man kunne måske arbejde med noget midlertidigt byggeri som højbede og pallemøbler,« siger han og uddyber, at:

»Først skal vi have et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Politi for at tale om, hvad vi må og kan.«

Han forventer, at der går en måneds tid eller to, før de for alvor går i gang med processen om kring flytningen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Tillykke med de 75 år, Poul Erik Bechmann

Tårnby vil kortlægge støj- og partikelforurening, måske også via Googlebilers målinger.

Tårnby Kommune vil måle støj- og partikelforurening