Jan Nørgaard og Niels Kjøngsdal fra Amager Records, da de i december 2018 blev Månedens Amagerbutik. Siden er butikken flyttet til Amagerbrogade 126, og på mandag kan du høre Niels Kjøngsdal fortælle om vinyler, rock og Amager Records i radioprogrammet Rock Nørd.
Jan Nørgaard og Niels Kjøngsdal fra Amager Records, da de i december 2018 blev Månedens Amagerbutik. Siden er butikken flyttet til Amagerbrogade 126, og på mandag kan du høre Niels Kjøngsdal fortælle om vinyler, rock og Amager Records i radioprogrammet Rock Nørd. - Foto: Arkivfoto Anders Bentzon

Dobbelt op på Amager: Amager Records i radiostudiet hos Laura Pold

Der bliver fuld skrue på rockmusik og Amager i radioprogrammet Rock Nørd på mandag 27. januar.

Programmets vært, 25-årige Laura Pold, der er født og opvokset på Amager, har nemlig inviteret ejeren af Amager Records, Niels Kjøngsdal, i studiet, og så skal der snakkes vinyler og rockmusik.

Rock Nørd sendes hver mandag klokken 21-23, og den sidste mandag hver måned har Laura besøg af en gæst i studiet.

Derudover er det studieværtens speciale at forkæle lytterne med rockmusik fra 1960’erne og frem til i dag. Vi nævner i flæng bands og solister som Led Zeppelin, Cream, Yes, David Bowie, Frank Zappa, Neil Young, The Rolling Stones, The Who, Jimi Hendrix, Muse, Tool og mange andre. Laura Pold præsenterer desuden musikhistoriske fakta, aktuelle koncerter og nørdede detaljer undervejs.

Du kan høre programmet på mandag (og andre mandage) klokken 21 på 97.7 i hele hovedstadsområdet, i Roskilde og online på radio FM 97.7’s hjemmeside.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen står bag Frederiks Salonen, der kan ses i hele februar i en herskabslejlighed ved Marmorkirken.

Mondæn herskabslejlighed på 740 kvadratmeter bliver fyldt med kunst

Præstetanker: Et pusterum