Manden med brillerne er kunsteren og retorikeren Kell Jarner, der er initiativtager til BLADASK.
Manden med brillerne er kunsteren og retorikeren Kell Jarner, der er initiativtager til BLADASK. - Foto: Peter W. Bredahl.

Bladask på Amagerbrogade 135

På en blæsende grå mandag 8. november 1948 på Café Notre Dames midt i Paris, tog den belgiske kunstmaler og digter Christian Dotremont initiativ til at danne avantgardebevægelsen, COBRA. 71 år senere – fredag 8. november 2019, så den nye avantgardebevægelse, BLADASK, dagens lys lige midt på den lange Amagerbrogade, nummer 135.

Artiklen er skrevet af Peter W. Bredahl, forrfatter og musiker, Holmbladsgade

En blæsende grå mandag, 8. november 1948, tog den belgiske kunstmaler og digter Christian Dotremont initiativ til at danne avantgardebevægelsen, COBRA. Det skete på Café Notre Dames midt i Paris. De fem øvrige medlemmer var Joseph Noiret, Asger Jorn, Karel Appel, Constant og Corneille. Christian Dotremont var kendt for sine logogrammer og tog forbogstaverne fra de tre europæiske hovedstæder, der var COBRA medlemmernes hjembyer; Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

COBRA nåede at være aktiv i perioden fra 1949 til 1951, men præger fortsat den europæiske kunstscene i bedste velgående.

Nøjagtig 71 år senere, fredag den 8. november 2019 så den nye avantgardebevægelse, BLADASK dagens lys.

Initiativet kommer fra kunstneren og retorikeren, Kell Jarner, der sammen med kunstnerne Sommer Tilde, Søren Lyngs, Brian Vang og Gungi har udfærdiget et nyt manifest. Kunstscenen skal føres tilbage fællesskabet.

Kreative kræfter

Avantgardebevægelsen LADASK er upolitisk og politisk. Naturalistisk og eksperimenterede. Realistisk såvel som urealistisk. Kort sagt; et fællesskabets billedsprog, farverne og de moderne materialer, BLADASK sætter i højsæde, er hverdagsmenneskets anstrøg. Som i 1948 ønsker BLADASK også at vække de kreative kræfter i samfundet, og i forening skabe folkelig kunst, alle slags mennesker, høj som lav kan forstå og relatere til.

Kell Jarner er stifter af firmaet, Rhetor, Retorik & Formidling, og har gennem årene rådgivet en lang række ministrer og store danske virksomheder. Men det er malerkunsten, der ligger Kell Jarners hjerte nærmest.

Siden han som dreng i Kastrup til perfektion tegnede sine egne hænder, er hans kunstneriske evner eksploderet. Kells pensler færdes ubekymret i de abstrakte såvel som de figurative verdner, og han mestrer uovertruffen at forene ’street art’ og stilsikker romantik. I efteråret deltog Jarner i DR’s populære programserie, Danmarks bedste portrætmaler, hvor han på overbevisende måde portrætterede dansk rocks forvoksede gadedreng, forsanger i Disneyland After Dark, Jesper Binzer. I semifinalen portrætterede Jarner bestsellerforfatteren, Jussi Adler Olsen. Kell Jarner har i en årrække været en af Galleri Loriens bedst sælgende kunstnere.

Sommer Tilde er Cand. Pæd. med speciale i supervision og samtale. De sidste syv år har hun været leder af et bofællesskab for udviklingshæmmede i Måløv. Hun har gennem årene haft stor succes med face to face rådgivning af udsatte og hjemløse, såvel i eget køkken som i væresteder rundt om i København. Hun er autodidakt kunstner og evner at skabe positive, feminine og i bogstavelig forstand blomstrende malerier af mennesker i supermarkedet, i dobbeltsengen eller i den mørke port. Sommer og hendes mand, Lars, er mennesker med stort M.

Træder man indenfor i Galleri BLADASK på Amagerbrogade 135 og har brug for at tale med nogen, kan man være sikker på, at Sommer og Lars giver alt den tid, det måtte kræve.

Ekspert i farvelægning

Kunstneren Søren Lyngs overtog det velrenommerede amagerkanske malerfirma, Lyngs, efter sin farfar og far, Alf og Erling. Søren er i dag efterspurgt ekspert i farvelægning af passagerfly. Men som for Kell Jarner er det også kunstmaleriet, Sørens hjerte banker for. Lyngs’ værker er båret af barnlig og original poetisk horror, og han kan som få male stemningen frem fra barndommens spændende, og skumle og skæve baggårde, hvor de uvidende mennesker bor. Et gennemgående tema i Lyngs værker, kan man sige. Som for eksempel maleriet af den blinde skorstensfejer, der gladelig springer fra tag til tag og renser byens sodede skorstene.

Kunstneren Gungi har en lang karriere bag sig som investor og kunstner. Hans værker bærer præg af enkel og sansende modernitet. Nuancerne i hans malerier er gule, hvide og grålige og rummer ofte et vemod, en længsel og en drivende ensomhed, vi alle nikker genkendende til, om vi vil det eller ej.

Fantastiske pingviner

Brian Vang er BLADASK’s ubeskrevne men meget spændende kunstner. Hans fantastiske pingviner fremtræder som groteske politikere, eller måske snarer som Gullachbaronerne, der blev stenrige på at sælge uspiselig konserves til de hungrende soldater i skyttegravenes helvede under Første Verdenskrig.

Af uransagelige årsager endte BLADASK manifestet i hænderne på en af Amagers dygtige iværksættere og idémænd. Kunst har altid været hjertebarn for Jesper Anker Flemming og helt i tråd med fortidens mæcener har Jesper Anker Flemming generøst stillet den nu lukkede Café Middelgrunds tomme lokaler til rådighed for avantgardebevægelse BLADASK, hvor man dagligt kan se kunstnerne og deres værker lyse op i de store vinduer lige midt på den lange Amagerbrogade, nummer 135.

For tyve år siden revolutionere to andre iværksættere Amagers kulturliv. Malene Botoft og Henrik Lehmans Ingolf Kaffebar er i dag et af Københavns store musik- og kulturcentrer. Men Amager er på vej frem fortsat.

De gamle industrifabrikker er væk og nye boligkvarterer skyder op; Amagerstrandvej har fået sin egen skyline. Det er mennesker og det er storby. Og nu har hovedstadens Brooklyn altså også fået Avantgardebevægelsen BLADASK.

Stort tillykke

Her finder du BLADASK - på Amagerbrogade 135.

Her finder du BLADASK – på Amagerbrogade 135. – Foto: Peter W. Bredahl.

Søren Lyngs er i dag efterspurgt ekspert i farvelægning af passagerfly. FOTO: PETER w. BREDAHL

Søren Lyngs er i dag efterspurgt ekspert i farvelægning af passagerfly. FOTO: PETER w. BREDAHL

Sommer Tilde - damen med hatten på - er altid klar til en samtale..

Sommer Tilde – damen med hatten på – er altid klar til en samtale.. – Foto: Peter W. Bredahl.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Leonora Kristine Falk Jakobsen har testet den nye tegnebod i Tivoli, og den var god.

Leonora Kristine lavede mesterværk i Tivoli

Lisanne og Laura i netværkshuset for et års tid siden.

Netværk for voldsramte større end midlerne: Beder om hjælp til at fortsætte