Frederik Madsen på Grøndals Parkvej, hvor flere biler bruger vejen som parkering.
Frederik Madsen på Grøndals Parkvej, hvor flere biler bruger vejen som parkering. - Foto: Anja Berth

Turister bruger Grøndals Parkvej som gratis lufthavnsparkering – beboere kræver p-zone

Frederik Madsen vil gerne have betalingszone på Grøndals Parkvej for at undgå at folk bruger vejen som lufthavnsparkering.

Det er en helt stille fredag efter middag. De fleste beboere har egen indkørsel og parkering. Alligevel holder der på parksiden flere biler.

»Jeg er sikker på, at det er nogen, der skal i lufthavnen,« siger Frederik Madsen.

Han bor med sin kone på Grøndals Parkvej 60 tæt ved Flintholm Station. Fra sit værelse på første sal har han ofte biler langtidsparkerede på vejen.

Ofte er det familier eller par med rullekufferter på vej til metroen og derfra formentlig lufthavnen, vurderer Frederik Madsen.

»Ofte går manden tilbage og tjekker, at bilen er låst og går så tilbage til familien, og de kommer nogle uger efter,« siger Frederik Madsen.

Han har kontaktet kommunen og lokaludvalget for at få indført betalingszone til langtidsparkering.

»Det er værst om sommeren, hvor der holder biler i begge sider, og det kan være svært at komme ind med sin egen bil. Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil slippe for at betale parkering i lufthavnen, men hvorfor skal det gå ud over os på vores vej. Det er lidt irriterende med alle de biler,« siger Frederik Madsen, og viser billeder fra i sommer hvor der holder biler i begge sider af vejen. Biler, der ifølge Frederik Madsen holdt der i flere uger.

Men I parkerer jo gratis selv – det vil betyde, at I skal have beboerlicens?

»De fleste af husene har egen indkørsel, men det ville også være fint med beboerlicens. Bare vi slipper for alle de langtidsparkerede biler,« siger Frederik Madsen.

Konservativ opbakning

Konservativ gruppeformand Jakob Næsager forstår godt problemet.

»Det er møgirriterende. Det problem er der også ude på Amager. Jeg vil gerne gå ind i sagen og vil straks bede forvaltningen (teknik- og miljø, red.) om at afdække hvor store zonerne skal være, og så kan vi måske indføre fire eller seks timers parkering. Det er vigtigt, at vi ikke bare flytter problemet, men løser det, og så må vi jo finde pengene i kommunekassen. Folk kan parkere gratis i dagtimerne, men ikke tage på charterferie og lade bilen stå i flere uger,« siger Jakob Næsager.

Sådan så det ud i sommer i feriesæsonen.privatfoto

Sådan så det ud i sommer i feriesæsonen.privatfoto

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Philip Hansen, ny talentchef i Fremad Amager.

Fremad Amager kaster penge i ungdommen og ansætter talentchef

Ea går i 6. Y på Hans Tavsensgade skole. Hun er rigtig glad for, at hun har lært at kode igennem Coding Class projektet, og hun har ikke tænkt sig at stoppe.

Elever ideudvikler igennem kodning