Bankospillet torsdag aften på Skottegårdsskolen blev afbrudt af en flok unge drenge.
Bankospillet torsdag aften på Skottegårdsskolen blev afbrudt af en flok unge drenge. - Foto: Ritzau Scanpix (arkiv)

Tumult under bankoaften: Drenge råbte og skreg »tykke svin« og »vi knepper dig i røven«

En ellers fredelig og hyggelig torsdag aften på Skottegårdsskolen, hvor folk var mødt talstærkt frem for at spille banko med Kastrup Boldklubs støtter, Kæmperne, fik en noget dramatisk udvikling, fortæller en af deltagerne, Eugénie Ellen Maage på sin Facebook-profil.

Hun fortæller, at bankospillet pludselig blev afbrudt af op til ti unge drenge i alderen 13-14 år.

»De råbte og skreg, og da skolebetjenten prøvede at stoppe dem – venligt, råbte drengene ukvemsord efter ham. ‘Tykke fede svin’ og ‘kom efter os hvis du kan, så knepper vi dig i røven’. Ja, undskyld, men det var, hvad vi hørte. Det lignede noget fra en amerikansk gangsterfilm,« skriver Eugénie Ellen Maage, og stiller sig selv spørgsmålet:

»Hvordan kan man lade sine børn opføre sig sådan og lade dem være ude på en skole så sent om aftenen?« spørger hun.

Amager Bladet har talt med skolebetjenten, der bekræfter, at de unge drenge brød ind under bankospillet. Det skete cirka klokken 21.20. Efter et par verbale slagudvekslinger valgte drengene at tage flugten. Skolebetjenten fulgte efter og mødte drengene ude på Saltværksvej, hvor han forsøgte at tale drengene til fornuft. Men uden held.

Herefter gik skolebetjenten tilbage til skolen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ormelægen, Anne Dalsgaard er medstifter af Teater Hund. Hun står med et barn fra Østerbro. Anne Dalsgaard har siden 2003 været fast skuespiller i alle børneforestillinger.Ormelægen er en karakter fra en tidligere Teater Hund forestilling "Æblet og Ormen".

Østerbros nye børne- og familieteater åbnede med en fest

Politiet mødte ret hurtigt frem og åbnede demonstranternes håndjern med en tang. Ingen blev arresteret efter aktionen.

Klimarebeller i aktion i lufthavnen