Ormelægen, Anne Dalsgaard er medstifter af Teater Hund. Hun står med et barn fra Østerbro. Anne Dalsgaard har siden 2003 været fast skuespiller i alle børneforestillinger.Ormelægen er en karakter fra en tidligere Teater Hund forestilling "Æblet og Ormen".
Ormelægen, Anne Dalsgaard er medstifter af Teater Hund. Hun står med et barn fra Østerbro. Anne Dalsgaard har siden 2003 været fast skuespiller i alle børneforestillinger.Ormelægen er en karakter fra en tidligere Teater Hund forestilling "Æblet og Ormen". - Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe.

Østerbros nye børne- og familieteater åbnede med en fest

Lørdag 18 januar åbnede Teater Hund & Co på Krudttønden. Og de kan ikke få armene ned.

”Selvom Teater Hund & Co har mange år på bagen som børne -og familieteater, var det hele lidt ekstra nervepirrende, da Østerbros nye bydelsteater åbnede lørdag 18 januar i Krudttønden. Der deltog cirka 500 mennesker.

Børnenes åbningsfest

Til Teater Hund & Co var der ligeså mange børn som voksne, og flere var med til til festen i de fire timer den varede.

Børn og barnlige sjæle var underholdt. Og der var underholdning nok til enhver smag. Premieren på forestillingen, ’Himlen Kalder Jorden’, åbningstaler af Marianne Jelved og Franciska Rosenkilde, gratis hotdogs, underholdning i foyeren fra flere af forestillingens skuespillerene, Tromme-Kalle havde som altid en trommefest, Østerbro Billedskole stod for et klippeklistre-værksted og sidst på dagen optrådte Østerbro Musikskole.

Teaterleder Methe Bendix står sammen med Marianne Jelved, MF og bestyrelsesmedlem på teater Hung og Co. I baggrunden ses Ormelægen (Anne Dalsgaard)

Teaterleder Methe Bendix står sammen med Marianne Jelved, MF og bestyrelsesmedlem på teater Hung og Co. I baggrunden ses Ormelægen (Anne Dalsgaard) – Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe.

Åbningsfest-rus

»Vi har fået så meget fin respons fra dem på Østerbro, der allerede har set forestillingen, og vi håber, at endnu flere børnefamilier får mulighed for at komme forbi,« siger teaterleder Methe Bendix til Østerbro Avis. Methe Bendix fortæller, at hun og de andre ansatte til hele åbningsfesten havde verdens største smil på læberne.

Østerbro Musikskole optrådte for alle fremmødte.

Østerbro Musikskole optrådte for alle fremmødte. – Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe.

»Det var så fantastisk at se og snakke med alle de mange mennesker, som mødte op for at fejre denne vigtige dag sammen med os. Gamle venner fra teaterbranchen, politikere og lokaludvalget som støtter og hjælper os, samarbejdspartnere, og ikke mindst et kæmpe rykind fra Østerbro, med børnefamilier, der jublede over, at Østerbro endelig har fået et børneteater,« siger Methe Bendix.

Kulturborgmester Franciska Rosenkilde hold åbningstale i Krudttønden.

Kulturborgmester Franciska Rosenkilde hold åbningstale i Krudttønden. – Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe.

Store visioner

Teater Hund & Cos vision er ifølge Methe Bendix at skabe forandring i verden gennem kunst og intergenerationelle oplevelser.

En forandring de kun kan lave, hvis folk vil lege med dem.

»Rigtig mange fra Østerbro har allerede henvendt sig og fortalt, hvor meget de glæder sig over, at Østerbro har fået et børne- og familieteater som en del af bylivet. Vi har levet på en åbningsfest-rus lige siden, når vi konstant møder denne vidunderlige opbakning fra lokalmiljøet,« siger Methe Bendix afsluttende.

Nåede du til premieren?

  • Hvis du ikke nåede forbi åbningsfesten og premieren af forestillingen HIMLEN KALDER JORDEN, kan du nå det endnu, da den spiller frem til 9. februar.

  • Kilde: https://www.teaterhund.dk/forestilling/himlen-kalder-jorden/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ejerne Kathrine Rosamunde og Mette Marie Viscor

Brød og kager: Nyt bageri bager helt uden gluten

Bankospillet torsdag aften på Skottegårdsskolen blev afbrudt af en flok unge drenge.

Tumult under bankoaften: Drenge råbte og skreg »tykke svin« og »vi knepper dig i røven«