Politiet mødte ret hurtigt frem og åbnede demonstranternes håndjern med en tang. Ingen blev arresteret efter aktionen.
Politiet mødte ret hurtigt frem og åbnede demonstranternes håndjern med en tang. Ingen blev arresteret efter aktionen. - Foto: Extinction Rebellion Danmark

Klimarebeller i aktion i lufthavnen

En lille gruppe klimarebeller forsøgte fredag formiddag i en fredelig aktion i Københavns Lufthavn at protestere mod planerne om udvidelse af lufthavnen.

Fredag formiddag låste fire klimarebeller sig med håndjern fast til et gitter i Københavns Lufthavns afgangshal for at protestere mod lufthavnens planer om udvidelse.

Fra deres medbragte højttaler lød der meddelelser om, at lufthavnen skal stoppe med planerne. Bag aktionen stod Extinction Rebellion, og ifølge dem har politiet også stoppet to klatrere fra at hænge et banner op i afgangshallen med teksten ‘Stop udvidelsen – Stop klimakrisen!’

»Vi sad der 20-30 minutter, og der var ikke nogen, der blev sure på nogen måde over, at vi var der. Måske var der folk, der holdt sig væk fra os og turister forstod ikke helt, hvad der foregik, men da vi spillede annonuncements fra vores højttaler om, at de danske borgere skal stå sammen om at forhindre lufthavnens udvidelse, tror jeg de forstod, hvad det drejede sig om. Vi fik også uddelt 100-150 flyers,« fortæller den 18-årige studerende Jacob Scriver, der selv var med i aktionen.

Politiet kom ret hurtigt til stede og åbnede de fire demonstranters håndjern med en tang.

»Vi blev noteret og skulle vise billed-id, men ingen blev arresteret,« siger Jacob Scriver.

Hvad håber I at opnå?

»Vi vil gerne skabe opmærksomhed om, at lufthavn skal udvide fra 30 millioner til 40 millioner, når man tænker på klimakrisen. Vi håber, vi råbe Folketinget op og få forhindret udvidelsen af lufthavnen i den kommende klimahandlingsplan,« siger Jacob Scriver.

Extinction Rebellion protesterer mod, at klimalovens 70 procent reduktion af drivhusgas-udledninger ikke omfatter luftfart.

Ifølge aktivisterne vil der følge mere drastiske handlinger af ikke-voldelig civil ulydighed også for at »standse luftfartens ødelæggelser«, skriver Extinction Rebellion i en pressemeddelelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bankospillet torsdag aften på Skottegårdsskolen blev afbrudt af en flok unge drenge.

Tumult under bankoaften: Drenge råbte og skreg »tykke svin« og »vi knepper dig i røven«

Resterne af forsæderne efter branden.

Bølge af bilafbrændinger i Sydhavnen