Orientkaj i Nordhavn kommer som den eneste nye metrostation til at ligge over jorden - med udsigt over vandet.
Orientkaj i Nordhavn kommer som den eneste nye metrostation til at ligge over jorden - med udsigt over vandet. - Foto: Martin Sørensen

Der er sat dato på metroåbning til Nordhavn

Lørdag den 28. marts åbner den nye metrolinje M4. Linjen kobler Nordhavn til metronettet og sikrer dobbelt så mange afgange mellem Østerport og København H.

Dermed bliver det meget nemmere at komme til og fra Nordhavn i forhold til resten af Østerbro.

»Med Nordhavnsmetroen får vi meget mere metro – og det til en helt ny bydel, som før har været svært tilgængelig. Jeg håber, at rigtig mange københavnere og besøgende nu vil tage turen til Nordhavn og nyde de smukke omgivelser. Samtidig er jeg sikker på, at beboerne får glæde af den nye hotline til resten af byen,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Cityringen åbner igen

Testkørslen er forløbet godt, lyder det fra Metroselskabet.

Gennem de seneste to uger er M4 blevet koblet sammen med M3 Cityringen, da linjerne deler styresystem og tog samt spor og stationer på strækningen Østerport til København H.

I denne periode har Cityringen været lukket, så tilkoblingen af M4 kan foregå godt og sikkert.

Natten til mandag 27. januar åbner Cityringen igen for passagerer.

Frem mod åbningen af linje M4 vil der i de kommende måneder skulle testkøres på hele strækningen, mens stationerne Nordhavn og Orientkaj gennemgår den sidste finish.

Med åbningen af M4 Nordhavn kommer det samlede antal metrostationer i København og Frederiksberg op på 39 metrostationer.

Lidt i skyggen

Arbejdet med at etablere en metrostrækning til Nordhavn og Orientkaj blev vedtaget i 2014 – godt tre år efter Cityringen.

»M4 til Nordhavn har på mange måder stået lidt i skyggen af anlægsarbejdet på Cityringen. Det er sådan set positivt, for anlægsarbejdet på stationerne Nordhavn og Orientkaj er forløbet helt efter planen. Entreprenøren har haft godt styr på såvel sikkerhed som tidsplaner. Det er tilfredsstillende, og vi glæder os nu til at få åbnet en ekstra metrolinje, som vil glæde passagerer fra København H til Orientkaj,« siger Jørn Neergaard Larsen, bestyrelsesformand i Metroselskabet, i en pressemeddelelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Fint besøg på Skolen ved Nordens Plads.

Nærpolitiet i parløb med klasse

David M. Gerschwald ved de to ekstra p-pladser, som kommunen - med kort varsel - fandt plads til på hans opfordring.

DEBAT: Stor tak for to nye p-pladser