Morten Nielsens Trio med sangerinden Malene Kjærsgaard, Lars Frandsen, Morten Nielsen og Jimmi Roger.
Morten Nielsens Trio med sangerinden Malene Kjærsgaard, Lars Frandsen, Morten Nielsen og Jimmi Roger. - Foto: pr

Trio spiller i fredagsbaren

Musikeren Morten Nielsen spiller fredagstoner med sin trio på Scandic Hotel på Falkoner Allé. Du er velkommen til at lytte med og hænge ud i baren.

»En dag gik jeg forbi Scandic Hotel i Falconer Centret og så, at stedet havde lavet et broadway tema, der bare var skræddersyet til min type af musik,« fortæller musiker Morten Nielsen.

Han har sin helt egen trio, Morten Nielsen Trio. Så han besluttede sig for at spørge Scandic, om han måtte slå sig ned hver fredag for at spille for gæsterne og alle andre, der har tid og lyst til at lytte med.

Svaret var ja, da Scandic gerne vil slå på at være en kultursted, hvor folk blandt andet kan lytte til musik.

»Jeg er altid på udkig efter et sted at spille, og har spillet på flere hoteller i udlandet, det kan jeg godt lide. Så nu spiller jeg med min trio og skiftende solister hver fredag i et hjørne af baren,« fortæller Morten Nielsen.

Musik som i en film

Og hvad slags musik er det så I spiller?

»Jeg spiller amerikanske evergreens og bossa nova lidt lige som et cocktailparty i en film. Musik, der ligesom leverer en stemning,« forklarer Morten Nielsen, der selv spiller trompet og trombone.

Hans trio tæller også Lars Frandsen på klaver og Jimmy Roger på bas.

Hans drøm er, at folk vil lave en tradition ud af fredag efter fyraften og slå vejen forbi Scandic og lytte til musikken.

»Mit ønske er, at firmaer og lokale folk slutter ugen af med fredagsbar med musik.«

Musikken spiller hver fredag i baren hos Scandic Hotel på Falkoner Allé fra kl. 18-21. Der er gratis adgang.

Vil du gerne vide, hvad der serveres rent musikalsk, så er der mulighed for at hente et program på Scandic.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Billedet her er taget for et par uger siden, hvor det lykkedes udflytterbussen at kringle sig ud fra Saxtorphsvej. Forleden spærrede to parkerede biler dog vejen i cirka tre kvarter, hvor bussen måtte vente med børnene indeni.

Beboere og forældre trætte af trafikkaos: Nu kan sagen måske tage en drejning på Saxtorphsvej

Sponsoreret: Stil krav til din tøjbutik. Damemode skal være miljøvenlig