- Foto: Benedicte Lorenzen.

Bæredygtig Stejleplads eller borgerlig bilby?

Peder Duelund Mortensen

I er stort og kritisk interview i bladet går Venstres og Konservatives borgerrepræsentanter nu til kamp mod projektet til byggeri og helhedsplan på Stejlepladsen. Og talsmanden for ’vennerne’ aner mulighed for en ’ommer’.

Men det er et alvorligt spil, de er ude i, for et halvlunket kompromis lurer i horisonten, et kompromis hvor Stejlepladsen både bliver tæt og fyldt med kørende og parkerede biler i friarealerne.

Det ville være en ulykke. Konkurrencens program lagde op til stor tæthed, men også radikal nytænkning med klimabevidsthed, forståelse for og bevarelse af stedets ånd og muligheder. Det passer ikke til borgerlige drømme om bil til døren og i egen forhave.

Så hold dog fast og kæmp for det radikale, en grøn boligby og bevarelse af Stejlepladsens ånd. Gør det muligt at liste med bil ind igennem et bilfrit ’lege- og opholdsområde,’ hvis du har ærinde frem til et sted nær ved boligen, men ikke med mulighed for eller ret til at parkere privatbiler i friarealerne. Brug metro og cykel, og lej plads i et P-hus i nabolaget, hvis du er så heldig, at du også har el-bil. Hold fast ved Stejlepladsens arbejdsliv og fritids- og arbejdspladser knyttet til vandet. Og sørg for lokale nærbutikker, institutioner og kulturliv indenfor gangafstand. Kun sådan bygger vi et reelt og visionært bud på fremtidens bæredygtige boligkvarter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Krudttønden 25. september 2016: Arne Mørch, Vibeke Broby og Stampe Villadsen.

Vise-koncert i Krudttønden

Oplev blandt andre beatpoeten Claus Høxbroe og rapperne Stik Op, ved arrangementet.

Musik på Solbjergvej