»Kunne der ikke blive råd til et par rigtige journalister på landsdækkende tv, så vi kunne slippe for de værste begynderfejl på f.eks. tekst-tv?«, spørger Michael Engelbrecht.
»Kunne der ikke blive råd til et par rigtige journalister på landsdækkende tv, så vi kunne slippe for de værste begynderfejl på f.eks. tekst-tv?«, spørger Michael Engelbrecht. - Foto: Martin Sørensen

Klumme: Morderen blev frikendt

Dette indlæg er et udtryk for skribentens egen holdning.

»Morderen blev frikendt«. Sådan skrev en provinsredaktør på forsiden af sin avis engang i 1950’erne.

Det blev der grinet meget af, da jeg gik på journalisthøjskolen for en menneskealder siden.

Jeg var så heldig, at Knud Aage Frøbert i min tid underviste i pressejura: Altså hvor lang tid, man får i spjældet for at skrive hvad.

Men Frøbert, der var en institution – ikke alene på journalisthøjskolen, men også landets førende specialist i mediejura -, sørgede også for at indføre de spirende journalister i retsplejeloven og almindelig praksis i de danske retssale belyst gennem markante mordsager fra den nære fortid – alt sammen pakket ind i en ofte morbid humor.

Jeg har glemt sagen, men indledningen til et foredrag om aspekterne i en mordsag indledte han således:

»To studiner, der boede på klubværelse i Aarhus midtby, var trods aftenens festligheder vågnet tidligt næste morgen, og da dagen således var startet skævt, besluttede de, at de lige så godt kunne gå hen til forelæsning på universitetet. Da de kom ud på gangen bemærkede de, at der løb noget rødt ud under en nabodør. Det var blod…«

Desværre er det tilsyneladende ikke alle tv-journalister – og avis ditto -, der har været forbi journalisthøjskolen og da slet ikke har fået fagligt input fra en kapacitet som Frøbert, der døde i 2000.

For når man ser bort fra dygtige og indsigtsfulde kolleger som f.eks. TV2’s Janni Pedersen og DR’s Trine Maria Ilsøe, så ser det noget broget ud.

Blandt tv-stationernes allround journalistansatte er der ringe eller ingen indsigt i, hvordan vores retssystem fungerer.

På dr.tv fandt jeg f.eks. denne opdatering:

»Statsminister Mette Frederiksen (S) siger nu, at politiet skal gøre alt, hvad de kan, for at sigte og dømme de danske fremmedkrigere, som Tyrkiet i dag er begyndt at sende til Danmark.«

Jeg nægter at tro, at pressens minister ikke har indgående kendskab til Charles-Louis Montesquieu værk De l’esprit des lois fra 1748 om magtens tredeling, hvor magten er opdelt i en udøvende magt (monarken eller en præsident, der gennem en regering leder den offentlige forvaltning), en lovgivende magt (i Danmark Folketinget) og en dømmende magt.

Så Mette Frederiksens må være fejlciteret, for politiet kan anholde, sigte og sende sagen videre til domstolene.

Men politiet kan altså ikke dømme hverken syrienskrigere eller nogen anden.

Til ære for de uvidende tv-journalister skal jeg her trække de danske regler op:

Politiet anholder en mistænkt, som sigtes, hvilket ikke nødvendigvis siger noget om skyldsspørgsmålet, men også er en beskyttelse, nemlig en ’sigtets rettigheder’ – f.eks. til ikke at udtale sig.

Den sigtede skal inden 24 timer for en dommer, der på en bestyrket mistanke kan fængsle den sigtede. Men han bliver ikke sat i fængsel – det sker først efter en dom.

Hvis beviserne er stærke nok, sender politiet sagen til anklagemyndigheden, der rejser tiltale og udfærdiger et anklageskrift. Herefter bringes sagen for retten. I almindelighed kan både tiltalt og anklager anke sagen til næste retsinstans.

Desværre er det ikke kun almindelig jura, som disse journalister er uvidende om.

En del var heller ikke til stede i den geografitime, der handlede om Danmark. Prøv lige at læs den her fra Tv2:

»Politiet har også spærret for trafikken langs Stadsgraven mellem Amager Boulevard og Amagerfælledvej, mens Amager Boulevard frem til Christmas Møllers Plads også er spærret.«

Interessant, for Boulevarden kommer ikke i nærheden af Christmas Møllers Plads.

Nå, men er den slags smådetaljer virkelig så vigtige, vil nogen måske spørge? Ja, vil jeg sige.

For hvis de små faktuelle oplysninger er fejlbehæftede, kan man så tro på resten af historien? Svaret er nej, selv om der ikke er meget prestige i at være redaktør på tekst-tv, når man kunne stå med mikrofonen i hånden ude i blæst og regn og leve sin indre Tom Kristensen ud:

»Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og mod Hærværk og pludselig Død.«

Men uanset selvopfattelsen hos de enkelte medarbejdere på tekst-tv, så har man en forpligtelse over for de mange brugere af tekst-tv.

Den seneste undersøgelse, jeg har kunnet finde, viser, at godt tre en halv million danskere bruger tekst-tv i højere eller mindre grad, og af dem er 381.000 i gruppen 20-29-årige. Til sammenligning er 416.000 af tekst-tv-brugerne over 70 år.

Men redaktionscheferne på tv har åbenbart den samme nedladende holdning til tekst-tv, siden de hverken sætter kvalificerede folk til redigeringen eller sørger for kvalitetskontrol.

Og så lige det seneste klip fra Tv2:

»Efterlyser knivstikker – Nordjyllands Politi efterlyser nu en person, der var medvirkende i et slagsmål på Boulevarden i Aalborg 1. januar. Gerningsmanden er den 28-årige Abdulkadir Mahdi Hussain, der er 180 cm høj og alm. af bygning.«

Her risikerer journalisten selv at ryge bag tremmer, for i Danmark er alle uskyldige, indtil de er dømt i en retssal.

Men journalisten har påtaget sig både at være dommer og jury og er altså ikke et hak bedre end den gamle provinsredaktør, der skrev ”Morderen blev frikendt”.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Med pensionistkortet er det muligt at rejse ubegrænset med bus, tog og metro til særlig lav fast pris, hvis man er fyldt 65 år eller førtidspensionist. Dette ændrer sig her i 2020.

Debat: Afskaffelse af pensionisternes mimrekort

Jesper Spager fra PLH Arkitekter forklarede, at Amager Centret får sin helt egen stil og identitet

Rejsegilde: Fra nedslidt og utidssvarende til et moderne butiksmekka