Ifølge en pressemeddelelse udsendt af DOT, 21. januar 2020, indføres pensionistreformen i faser og lanceringen udskydes
Ifølge en pressemeddelelse udsendt af DOT, 21. januar 2020, indføres pensionistreformen i faser og lanceringen udskydes - Foto: Arkivfoto: Dan Møller.

Debat: En bombe under det frivillige foreningsliv

Lis Nielsen

Formand for Dansk Vandrelaug København

Foreningslivet blomstrer overalt i Danmark og de fleste steder varetages de mange forskellige opgaver af pensionister som for egen regning selv klarer den dertil forbundne transport. Med afskaffelsen af Mimrekortet påregner jeg, som foreningsleder, at de mange frivillige nu vil komme med regninger på deres transport. Det vil blive en ikke uvæsentlig belastning for foreningens begrænsede budgetter. Det kan ikke være rigtigt at de mange frivillige som holder foreningslivet i gang skal nu betale væsentligt mere for deres frivillige engagement. Dansk vandrelaug i Hovedstadsområdet har 5100 medlemmer. Der er i snit 35 deltagere med på vore over 1100 vandreture om året. Størsteparten er pensionister bosat i byen, som elsker at komme ud i naturen hver eneste uge. Vi laver ture i hele Hovedstadsområdet men må fremover imødese, at tilslutningen til ture i yderområderne i skov og ved strand, af økonomiske årsager, vil blive så begrænset, at de i løbet af få måneder helt bortfalder, til fordel for ture alene inden for de nærmeste 1-4 zoner. Vandreturene har foruden motion også et stort socialt sigte og er med til at forebygge ensomheden blandt ældre. Dansk Vandrelaug løser, sammen med en masse andre frivillige foreninger, en stor opgave med at bringe folk sammen og få dem med ud i naturen. Naturen er den bedste medicin for helbredet – både på det fysiske og det mentale plan. Friheden ved at bruge Mimrekortet og ikke skulle betale hele tiden, er en vigtig faktor for, om man spontant kommer ud i naturen eller til kulturelle oplevelser. Vi opfordrer derfor DOT til at revurdere deres beslutning om udfasningen af Mimrekortet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
RebekkaMaria er på scenen til den første Bring Your Baby-koncert.

Babyvenligt lydniveau: Koncerter for forældre på barsel på vej

Prime is Coming er på Amager 7.-8. februar 2020

Humanitær festival lander på øen