Københavns Kommune har fået mulighed for at bruge 99,7 millioner kroner på teknik- og miljøområdet. Det betyder, at der allerede i 2020 vil blive sat gang i en række anlægsprojekter på Nørrebro og i Nordvest, som først var planlagt til 2021 og 2022.
Københavns Kommune har fået mulighed for at bruge 99,7 millioner kroner på teknik- og miljøområdet. Det betyder, at der allerede i 2020 vil blive sat gang i en række anlægsprojekter på Nørrebro og i Nordvest, som først var planlagt til 2021 og 2022. - Foto: Benjamin Nørskov/Ritzau Scanpix

Anlægsprojekter: Her er projekterne, der sættes i gang i 2020

I december besluttede Københavns Kommune at give mulighed for at fremrykke en række anlægsprojekter i byen, blandt andet på Nørrebro og i Nordvest. Se her, hvilke projekter, der igangsættes i år.

Oven på et møde i Økonomiudvalget i december har Københavns Kommune fået mulighed for at bruge en større sum penge på teknik- og miljøområdet end først antaget grundet anlægsloftet.

Teknik- og Miljøudvalget har derfor besluttet at fremrykke anlægsprojekter for i alt 99,7 millioner kroner fra 2021 og 2022 til opstart i 2020.

Igangsættelse eller opstart af et projekt betyder ikke nødvendigvis, at det fysiske anlægsarbejde igangsættes i byen, men at forvaltningen opstarter det forberedende arbejde, herunder eksempelvis borger- og lokaludvalgsdialog og projektering.

En sikker Rantzausgade

På Nørrebro betyder det blandt andet, at arbejdet med Rantzausgade og Stefansgade bliver fremrykket til i år, mens borgerne i Nordvest blandt andet kan se frem til en genopretning af Hulgårdsvej tidligere end ventet.

Det glæder teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

»Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at fremrykke nogle af de projekter, som vi i budgetaftalerne har fundet penge til. Blandt andet er jeg glad for, at vi nu kan gå videre med at genoprette Stefansgade og Hulgårdsvej og samtidig trafiksikre Stefansgade tidligere end planlagt. Og så ser jeg frem til endelig at få taget hul på at gøre Rantzausgade mere sikker,« siger hun.

Disse projekter starter i 2020 – Nørrebro:

  • Byrum ved Basargrunden

  • CP – Forbedring af krydset Rantzausgade og Nørrebroruten

  • Forbedring af Mimersparken

  • Genopretning af Stefansgade

  • Jagtvej, gangtunnel Stevnsgade, genopretning

  • Mjølnerparken – helhedsrenovering – Vejkobling ved DSB-grund

  • Områdefornyelse Aldersrogade

  • Rantzausgade, en sikker og levende gade

  • Trafikpakke Nørrebro – Trafikplan Indre Nørrebro

  • Trafiksikkerhed Stefansgade

  • Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen

Disse projekter starter i 2020 – Nordvest:

  • Bispeparken

  • Frederiksborgvej trafikale forbedringer

  • Genopretning af Hulgårdsvej

  • Grønningen/Bispeparken

  • Lyngsie Plads ved Nørrebro Station

  • Nordvestpassagen

  • Områdefornyelse Bispeparken

  • Kilde: Teknik- og Miljøforvaltningen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hvem har vundet? Fortællende lys i mørket

I morgen onsdag 22. januar kan du opleve Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, når hun i forbindelse med de kommende politiforhandlinger inviterer til borgermøde på Blågårds Plads.

Borgermøde: Inger Støjberg (V) kommer til Blågårds Plads