To børn i Børnehuset Sct Thomas leger.
To børn i Børnehuset Sct Thomas leger. - Foto: Privat

Simpel metode mindsker stress hos børn

I Børnehuset Sct. Thomas er børn og voksne blevet mindre stressede. Institutionen har lært en ny metode – REGEL-Metoden, der har fokus på at gøre pædagogerne mere bevidste om dem selv som arbejdsredskab.

»Flere og flere børn udviste tegn på stress.« Det fortæller Margit Kjærgaard, leder af Børnehuset Sct. Thomas på Rolighedsvej.

Efter et kursus med Ale Duarte, der tog udgangspunkt i den femfasede model, for at minimere stress besluttede Margit Kjærgaard, at personalegruppen skulle undervises i modellen, da den talte ind og matchede den pædagogik de i forvejen praktiserede.

Margit søgte Frederiksberg Kommunes Udviklingsfond, og fik økonomi til tre dages undervisning for, hele personalet, af Carsten Møller fra Firmaet Mere Robust.

Robusthed

»For at styrke barnets robusthed, støttes det i at træne evnen til at rumme, at dets behov ikke opfyldes her og nu, selvfølgelig i passende mængder,« siger Carsten Møller der afholder kurser i den fem-fasede model kombineret med fokus på de voksnes robusthed også kaldet, REGEL (REgulering GEnnem Leg).

Er der en sammenhæng mellem stress og manglende robusthed?

»Behovet for følelsesmæssig regulering er blevet større i de senere år. Voksne ønsker, at børn er glade og har det godt hele tiden, hvilket betyder at de ofte prøver at tage barnets negative følelser væk i stedet for at hjælpe barnet med at lære at rumme dem,« forklarer Carsten Møller og fortæller, at når man er nærværende sammen med et frustreret barn, vil barnet ofte opleve, at følelsen forandrer sig. Barnets nervesystem lærer at selvregulere.

Regulering igennem leg

Ifølge Margit Kjærgaard er det afgørende for børns trivsel, at der gives mulighed for at børnene kommer i ro via selvregulering, og får gode oplevelser med sig selv og andre, og her er legen et vigtigt redskab.

»Leg er den helt naturlige måde at lære på. Og leg, sammen med voksne, som kender til hvordan børns nervesystem kan beroliges og gøres parat til leg, kan være helt afgørende for, hvorvidt det at være i fællesskab med andre, føles som en succes. Børnenes hjerner lagrer de erfaringer de får. Hvis barnet, gentagne gange oplever, at det ender i konflikter, at legen går i opløsning, og at det ikke får følelsen af at være med, kan det opleve, at det ikke er en del af fællesskabet,« siger hun.

Det starter hos dig selv

»Ifølge udviklingspsykolog Daniel Stern, fødes mennesket til at deltage i hinandens nervesystem. Det ligger i vores biologi, at vi aflæser og afstemmer os med hinanden og omgivelserne. Så hvis der er ro i mit nervesystem, vil det smitte af på dit og derved skabe ro. Pædagogers eget nervesystem er derfor det vigtigste redskab, også selvom mange er hurtige til at have fokusere på, hvad der er galt med barnet – og ikke på hvordan de regulerer sig selv,« forklarer Carsten Møller.

Og Margit Kjærgaard er enig.

»Alle pædagoger kan lære at skabe rammer for, og generere legekompetence, hos børnene. Men det kræver at de lærer at bruge metoder, som hjælper børnene med at regulere deres nervesystem,« siger Margit Kjærgaard og fortsætter:

»Det er vigtigt, at personaler i vuggestuer og børnehaver får mulighed for at højne bevidstheden om legens betydning for stressreduktion.«

Og det var den bevidsthed de fik i Børnehuset Sct. Thomas på Frederiksberg.

Mere bevidste voksne

»Vores institution profiterer af mere bevidste voksne, der har fået et nyt redskab, der giver børn og voksne forøget glæde ved at lege sammen,« fortæller Margit Kjærgaard.

Hun fortsætter: »Vi oplever, at børnene, i højere grad, kan se det meningsfulde i at lege, også har de blevet bedre til at udsætte deres egne behov.«

Margit Kjærgaard slår fast, at der i evalueringen var udvikling på de spørgsmål der omhandlede personalets egen ro og at det er smittet af på børnegruppen.

»Personalet i Sct. Thomas er blevet bedre til at bevare roen og overblikket i pressede situationer. De har fået større bevidsthed i forhold til hvordan de bruger deres eget nervesystem til at regulere børnenes, også er de blevet endnu bedre til at støtte og forstå børnenes forskellige adfærd,« siger Margit Kjærgaard afsluttende.

Uddrag af Børnehuset Sct. Thomas‘ evaluering efter brug af REGEL

  • Større bevidsthed omkring hvordan jeg kan bruge mit eget nervesystem til at regulere børnenes.

  • Børnene oplever at føle sig mere forstået og der er mere positiv opmærksomhed.

  • Ved kaos/larm på stuen og generelt i livet er jeg mere bevidst om at min egen ro skaber ro.

  • Børnene har fået voksne, som er mere bevidste om hvilke reguleringsniveauer en aktivitet skal indeholde. Herved bliver aktiviteterne sjovere og fungerer bedre.

  • Det bedste ved kurset er at se vores (personalet) udvikling – det har været en åbenbaring.

  • Jeg tænker i mit daglige arbejde mere over at skulle få børnene ned i gear efter en aktivitet. Jeg har fået spændende ideer til aktiviteter og redskaber til afslapning.

  • At få urolige børn til at slappe af.

  • At få aktiveret børn, som har svært ved at komme i gang.

  • Jeg er blevet bedre til at bevare roen og overblikket i pressede situationer.

  • Jeg er blevet bedre til at støtte og forstå deres forskellige adfærd.

  • Jeg tænker meget over min stemning – hvis jeg stresser, så stresser jeg børnene.

  • Kilde: Børnehusets Sct. Thomas’ evalueringsrapport

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sådan så det ud, da kinesiske lanterner lyste på Strøget sidste år. arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Kinesiske lanterner skal lyse op på Strøget

Lyskunst fra sidste års festival placeret på Holmen.

Gå på opdagelse: Lysfestival lyser øen op