Sådan så det ud, da kinesiske lanterner lyste på Strøget sidste år. arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud, da kinesiske lanterner lyste på Strøget sidste år. arkivfoto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Kinesiske lanterner skal lyse op på Strøget

For tredje år i træk vil kinesiske lanterner lyse op og skabe stemning på Strøget. Fra 23. januar til 25. februar vil du kunne nyde synet af smukke traditionelle kinesiske lanterner langs den travle handelsgade.

De kinesiske lanterner over Strøget går under navnet ’Lighten Up Copenhagen’, og er en markering af det kinesiske nytår.

Installationen er desuden en del af lysfestivalen Copenhagen Light Festival.

Lighten Up Copenhagen er blevet til i et samarbejde mellem Den Kinesiske Ambassade i Danmark og KBH – Commerce & Culture.

»Lighten Up Copenhagen lyser op i København i den mørke vinterperiode og giver samtidig de mange, der færdes i byen, mulighed for at få indblik i den kinesiske nytårstradition med farverige lanterner langs Strøget. Udtrykket i år er mere æstetisk end sidste år, da de 210 nye lanterner er helt ens og Philips har sponsoreret røde lyspærer,« siger direktør i KBH – Commerce & Culture, John Hansen.

Sideløbende med udsmykningen over Strøget, vil udvalgte butikker også markere fejringen af det kinesiske nytår med farver, dekorationer og aktiviteter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Visionen for Nuuks Plads, set fra Rantzausgade.

Nu løftes sløret: her er den nye vision for Nuuks Plads

To børn i Børnehuset Sct Thomas leger.

Simpel metode mindsker stress hos børn