- Foto: Presse - KSF

Østerbros kommende ishockeystjerner spiller kamp i morgen

Nordens ældste ishockeyklub, Kjøbenhavns Skøjteløberforening, (KSF), står i samarbejde med Broens Gadekøkken for Winter Classic i morgen.

Den amerikanske og canadiske vintertradition Winter Classic er kommet til København.

Man kan opleve den, når Østerbros kommende ishockeystjerner i alderen 7-9 år spiller en opvisningskamp for at vise, hvor fantastisk, de synes, ishockey er.

Børnene spiller 2 x 24 min. Kampen, som er gratis, begynder i morgen lørdag 18 januar kl. 10.00.

Winter Classic

Winter Classic er en årlig udendørs-tradition i den amerikanske ishockeyliga NHL.

Hvert år omkring nytår afholdes Winter Classic forskellige steder i USA og Canada, og kampene trækker tiltrækker oftest mere en 50.000 tilskuere.

Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF) har i samarbejde med Danmarks Ishockey Union og Broens Gadekøkken taget Winter Classic til Danmark. I morgen er det udelukkende spillere fra KSF, men fremover tænker ungdomsrepræsentant i KSF, Søren Bilde, at de skal spille kampe mod andre hold.

Små first movers

»Normalt spilles ishockey indendørs, så det er virkelig fantastisk, at vores U9 hold får muligheden for at vise deres sport frem som nok de første i Danmark,« fortæller Søren Bilder til minby.dk og fortsætter, »De er jo nogle små first movers, de glæder sig sindsygt meget og synes det er lidt sejt, at der ikke er andre, der har gjort det her før i Danmark.«

Ishockey og street food

Dagens ”stadion” ligger ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn, hvor Broens Gadekøkken har udlånt skøjtebanen til KSF.

»Det er simpelthen så fantastisk, at Broens Gade køkken og Danmarks Ishockey Union er med, så det her arrangement kan blive en realitet. Jeg er sikker på, at det bliver en fast tradition«, fortæller Søren Bilde til minby.dk.

Til arrangementet kan du købe kolde og varme drikke samt street food fra et udvalg af madboderne hos Broens Gadekøkken. Efter kampen kan du stå på skøjter på skøjtebanen.

Kampen aflyses i tilfælde af regnvejr. Følg eventuelle opdateringer på https://www.facebook.com/events/566034707310648/

Vidste du at

  • Kjøbenhavns Skøjteløberforening er Nordens ældste ishockey klub? Den blev stiftet i 1869 med hjemmebane i Boblen på Østerbro.

  • Kilde: https://www.ksf.dk/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Lagkagehuset er lukket på Jernbane Allé og bygningen solgt. Hvad mon åbner i stedet?FOTO: Anja Berth

Hvem flytter ind i Lagkagehuset?

Oplev den Reumert-vindende børneforestilling på besøg på Riddersalen.

Teater for børn: Gæstespil om Viola og en rejsegrammofon