Zlatko Jovanovic er klar til at gøre frederiksbergborgerne klogere på situationen i Kroatien.
Zlatko Jovanovic er klar til at gøre frederiksbergborgerne klogere på situationen i Kroatien. - Foto: Pressefoto

Balkan-ekspert zoomer ind på situationen i Kroatien

Mange ting sker i Kroatien for tiden. Landet har netop fået ny præsident i forbindelse med præsidentvalget. Landet har også overtaget EU-formandskabet fra 1. januar 2020, og senere på året skal kroaterne til parlamentsvalg.

Men hvilken betydning får disse begivenheder for Kroatien? Det kan du blive klogere på, når Oplysningsforbundet DEO inviterer til oplæg og debat om EU’s nyeste medlemsland torsdag 23. januar.

Her kommer balkan-ekspert og ph.d. i historie Zlatko Jovanovic og gør deltagerne klogere på situationen i Kroatien. Efter oplægget vil Zlatko Jovanovic, der blandt andet har specialiseret sig i nationalisme på Balkan, lægge op til debat.

Hvad sker der i Kroatien? Wegeners Gård, Vesterbrogade 60A. Tirsdag 23. januar kl. 17-18.30. Tilmelding sker på www.deo.dk. Pris: 50 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
400 kvadratmeter chaussésten skal udskiftes på Kongens Nytorv.

Duer ikke: 400 kvadratmeter sten skal skiftes på Kongens Nytorv

Med udstillingen forsøger Michael Kvium at sætte fokus på tidens vigtige spørgsmål.

Blege mænd og en afskåren penis: Michael Kvium klar med ny udstilling