Her ses en gruppe piger, der modsat Githa Schultz skøjtede ubesværet på isen i Enghaveparken.
Her ses en gruppe piger, der modsat Githa Schultz skøjtede ubesværet på isen i Enghaveparken. - Foto: Githa Schultz

Klumme: Når Stampe ikke er der til at hjælpe Bambi Senior

Man drømmer vel altid om at kunne tage et par skøjter på og glide flot og blæret direkte rundt på den nye bane i Enghaveparken.

Helst til musik, så man også føler sig lidt som en rytmisk skøjteprinsesse med styr på klingernes retning.

Men ak, sådan er det ikke, når Bambi Senior lejer skøjter for 50 kroner i timen. Det er faktisk en billig fornøjelse, hvor det er helt op til en selv at højne oplevelsen og med kunstnerisk og teknisk ynde nå indre toppoint på 5.9 ved bare at kaste sig ud i det.

Man sidder der på varmebænken og tænker, at ens utrænede porøse lårknogler måske ikke lige drejer, når man vil.

Men hvad er værre end pludselig at ligge på ryggen som en sprællende skildpadde efter et styrt på ustyrlige skøjter, mens 4-årige Katinka Louise kommer skøjtende forbi som en anden Nancy Kerrigan og kigger på én.

Så skal man også ud af skildpaddestillingen, op på de tynde klinger igen uden at ligne en komplet klumpedumpe og samtidig finde balancen på isens ubarmhjertigt frosne, glatte overflade.

I Amsterdams centrum er der en stor skøjtebane med stole, man kan støtte sig til som en slags rollator og i det mindste føle, at man står sikkert med stolen.

Der var seks glade piger, som nød Enghaveparkens nye skøjteanlæg, mens de let og sorgløst gled rundt. Baglæns kunne de også.

Som i bedste alpint bar-løb kan jeg heldigvis købe varm kakao eller kaffe i skøjteudlejningen, inden jeg for alvor giver mig i kast med en ’Triple axel’.

Man skulle ikke tro det, men jeg har faktisk været assisterende skiguide hos Bimmer Rejser, som engang arrangerede skirejser til Isaberg i Sverige med bus fra Hovedbanegården.

Der var jeg også lige så tøvende på ski, som jeg er nu med skøjterne, og jeg skiftede mellem ikke at turde babybakken til at suse ned ad de røde pister.

Mens jeg sidder der og nyder andres løb, tænker jeg på isens fæle, men dygtige amerikanske skøjteløbskarakter fra 90’erne Tonya Harding.

Måske kom hun i virkeligheden i lusket selskab med en ægtemand, der med sin tykke ven i bedste ’Dum og dummere’-stil overfaldt 90’ernes skøjteprinsesse og Tonya Hardings konkurrent Nancy Kerrigan, så hun midlertidigt blev sat ud af skøjtespil.

Det nærmeste, jeg kan komme på at blive fældet på banen, er hvis nogle er lige så klodsede som mig og ikke kan bremse.

Jeg har også stået på nøjagtig samme tøvende måde, som jeg stadig sidder på bænken i Enghaveparken, og betragtet folks skøjteløb tidlige morgener på Manhattan ved Rockefeller Center med Julio Iglesias ud af højtalerne, mens glade early-bird skøjteløbere ubesværet gled rundt til hans skønne stemme. Jeg ville ønske, jeg havde turde.

Det, der også er dejligt ved at komme til skøjtebanen tidligt eller sent om natten, er, at banen er tom for mennesker. Så kan man i det mindste som porøs dame glide små musseskridt ad gangen på isen for ikke at falde.

Det sidste, jeg tænker på, inden jeg opgiver skøjteløbet for denne gang, fordi jeg tager til Bangkok på ferie lige om lidt og ikke gider at ligge med brækket hofte er, at jeg vil spørge de her søde piger, om de næste gang kan vise Bambi Senior, hvordan de bærer sig ad med at løbe så sikkert og ubesværet rundt.

De ligner faktisk nogle, som vil hjælpe en kvinde på skøjter i nød, når nu Stampe ikke lige er ved hånden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christophe Ganthier (tv) fra La Fromagerie modtog hæderen som Årets Østerbrobutik40

Se billeder fra en glad aften: Årets Østerbrobutik blev kåret

Byggeriet må tilbage på tegnebrættet, mener Svend Elberg Thomsen.

DEBAT: Den skal tilbage på tegnebrættet