»Jeg tror ikke altid, at vi politikere helt ved, hvad der foregår rundt om i kommunen. Borgerne ser anderledes på en række ting, og de kan se vinkler, som vi politikere ikke altid kan finde,« mener Alternativets Mette Bram.
»Jeg tror ikke altid, at vi politikere helt ved, hvad der foregår rundt om i kommunen. Borgerne ser anderledes på en række ting, og de kan se vinkler, som vi politikere ikke altid kan finde,« mener Alternativets Mette Bram. - Foto: PR

Alternativet vil have borgerting på Frederiksberg

Alternativet vil senere på måneden fremsætte forslag om at indføre et borgerting i Frederiksberg Kommune. Borgertinget skal bestå af 25 (næsten) tilfældigt udvalgte borgere.

Når Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg 27. januar holder møde, vil Alternativet fremsætte forslag om at indføre et borgerting i Frederiksberg Kommune inden årsskiftet.

I en pressemeddelelse udtaler partiet:

»Borgertinget skal bestå af 25 tilfældigt udvalgte frivillige borgere, som skal udvælges med en sammensætning, der sikrer diversitet inden for køn, alder og indkomst. Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik.

Helt konkret skal Borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer i udvalget. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god såkaldt deliberativ proces, hvor Borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen.«

I pressemeddelelsen fra Alternativet hedder det endvidere:

»Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til Kommunalbestyrelsen.

Det foreslås desuden, at forsøgsordningen skal evalueres efter tre år, således at det vurderes, hvordan borgertingsmodellen fungerer, hvordan den kan forbedres, og om det skal anbefales at Borgertinget gøres permanent.«

Nye vinkler

Alternativets enlige medlem af Kommunalbestyrelsen, Mette Bram, ser store muligheder i et borgerting:

»Jeg tror ikke altid, at vi politikere helt ved, hvad der foregår rundt om i kommunen. Borgerne ser anderledes på en række ting, og de kan se vinkler, som vi politikere ikke altid kan finde. Det vil efter min mening være godt med et forum, hvor en gruppe borgere kan tænke visionært og blive vores rådgivere i bestemte sager,« siger Mette Bram og tilføjer:

»Flere og flere borgere interesserer sig for politik. Derfor skal vi have gang i flere processer, hvor borgerne mere direkte kan være med. Vi må prøve forskellige modeller af for at se, hvad der virker. Borgerting er én model, onlinemøder med os politikere er en anden idé, som bør afprøves.

Tilfældigt udvalgte?

Men hvordan sikrer man, at de 25 udvalgte til Borgertinget er tilfældigt udvalgte?

»Man kan gøre det på forskellige måder. Det vigtigste er, at Borgertingets medlemmer er sammensat, så vi sikrer diversitet og mangfoldighed.

Man kunne lade sig inspirere af domsmandsmodellen, hvor borgerne melder sig selv, hvorefter kommunerne sammensætter en liste med et antal borgere, som de mener, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og som skønnes egnede til at være lægdommere. Herefter foretages en udvælgelse ved lodtrækning. Men som sagt kan det gøres på mange forskellige måder, og hvis der er flertal for det, skal vi nok finde ud af, hvad der passer bedst lige præcis til vores kommune.«

Demokratisk valgte?

Hvorfor skal der sidde 25 ikke-demokratisk valgte medlemmer, når nu Frederiksbergs borgere har valgt 25 politikere til at udgøre Kommunalbestyrelsen?

»Et lignende spørgsmål blev stillet, da Alternativet første gang foreslog borgerforslag – politikerne kunne jo bare stille forslaget, så hvorfor indføre en ny ordning? Svaret er, at politik er anderledes, når borgerne er mere med i processen.

I Irland var debatten i og anbefalingerne fra et borgerting det, der gjorde, at landet afskaffede et forbud mod abort. Det var ikke sket, hvis forslaget blot var blevet behandlet i det nationale parlament. Det viser, hvad gode deliberative processer kan, og hvad oplyst debat mellem mennesker kan føre til. Derudover er formålet jo at gøre det lettere og mere attraktivt at engagere sig som almindelig borger.«

Hvad kan Borgertinget?

Hvad er det for nogle anbefalinger til Kommunalbestyrelsen medlemmerne af Borgertinget skal afgive, som borgere, foreninger og interesseorganisationer ikke allerede får mulighed for at afgive?

»Det kan for eksempel være svære spørgsmål om prioritering eller forslag, som de folkevalgte af forskellige grunde har lidt berøringsangst over for. Erfaringerne fra udlandet er i hvert fald rigtig gode.

Lad mig bare bruge det irske eksempel igen. Forud for afstemningen om abort blev der i Borgertinget afholdt en række folkehøringer med inddragelse af eksperter og forskellige synspunkter, som endte med, at Borgertinget valgte at anbefale parlamentet at afskaffe forbuddet mod abort.

Hos os på Frederiksberg er debatten om for eksempel skoler, trafik og kommunal velfærd vigtig og tæt på borgernes hverdag. Derfor er det for mig vigtigt, at vi involverer de mennesker, som beslutningerne påvirker endnu mere.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det er nærbokse som denne, man fremover vil kunne hente sine pakker i.

Nærbokse til afhentning af pakkepost lander på Nørrebro

Vegansk madklub fra Nepal i aften på Krudttønden