Elever fra Ørestad Skole behøver ikke tage helt til Amager Fælled Skole for at blive undervist.
Elever fra Ørestad Skole behøver ikke tage helt til Amager Fælled Skole for at blive undervist. - Foto: Michael Paldan.

Politikere jubler over løsning: Ørestad-elever bliver i Ørestad

Børn og forældre på Ørestad Skole behøver ikke længere bekymre sig over, at undervisningen skal ske i pavilloner på Amager Fælled Skole. Der er nu fundet en politisk løsning, hvor børnene kan blive undervist i lokaler i Field‘s fra skoleåret 2020/21.

»Det er en rigtig god løsning, som sikrer at børnene på Ørestad Skole bliver i deres nærområde og ikke skal ud på en lang og usikker skolevej. Det er glædeligt, at det massive pres fra politikere og forældrene i Ørestad har båret frugt. Skolebørn skal ikke bare kastes rundt i byen, fordi planlægningen har haltet,« siger Venstres næstformand i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalget, Jens-Kristian Lütken, i en kommentar til den politiske løsning, der sikrer, at børn på Ørestad Skole ikke skal undervises i pavilloner på Amager Fælled Skole.

Der er tale om en løsning for 150 elever, som betyder, at Ørestad Skole kan råde over undervisningslokaler i Ørestad Gymnasiums Mediecenter i Field‘s.

Børne- og ungdomsforvaltningen underskriver kontrakten i denne uge.

»Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fundet en løsning, hvor børnene fra Ørestad Skole kan blive i nærområdet. Med de ekstra lokaler på gymnasiet er der plads til alle skolens børn, og endda lige ved siden af deres egen skole. Det er én af de løsninger, som forældrene selv har peget på, så det kan ikke være bedre,« siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Overfyldt skole

Ørestad Skole er overfyldt og vil være det i hvert fald frem til 2023. Kommunen havde derfor bestemt at flytte seks skoleklasser til nogle pavilloner som er opstillet mellem Amager Fælled Skole og Sundholm – fem-seks kilomter fra børnenes nærområde. Beslutningen gav store forældreprotester. en forældregruppe begyndte aktivt at lede efter lokaler i Ørestad, og der blev afholdt demonstration på Rådhuspladsen, da sagen blev behandlet i december.

Læs også: Pladsen bliver trang på Amager Fælled Skole

Den nye løsning giver den nødvendige midlertidige kapacitet for Ørestad skole allerede fra skoleåret 2020. Der bliver ikke brug for pavillonerne på Amager Fælled Skole, heller ikke på længere sigt, oplyser forvaltningen.

»Nu er det er lykkes at finde en bedre løsning end den, der først var planlagt. Her har forældrene været meget aktive – og set fra min stol skal vi fremover blive endnu bedre til at inddrager forældrene tidligere,« siger Jesper Christensen, og understreger, at børnetallet i Ørestad er steget langt hurtigere, end man havde regnet med.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Billedtekst. FOTO: NAVN.

Tårnbys borgmester ønsker tillykke med prisen som ‘Årets Amagerbutik’

125 sigtelser blev det til, da Københavns Politi i sidste uge rykkede ud til 11 udvalgte skoleveje. En af dem var Høffdingsvej i Valby, hvor 35 sigtelser blev uddelt.

Politi på skolevej: »Det mest bekymrende er, at de ikke respekterer skiltningen, som er lavet for børnenes sikkerhed«