18-årige Sofie Pedersen fra Valby er i gang med at uddanne sig til kosmetiker, og i denne uge tester hun sine evner ved DM i Skills.
18-årige Sofie Pedersen fra Valby er i gang med at uddanne sig til kosmetiker, og i denne uge tester hun sine evner ved DM i Skills. - Foto: PR-foto

Sofie fra Valby går efter DM-guldet ved DM i Skills

Makeuppen skal sidde lige i skabet, når 18-årige Sofie Pedersen fra Valby i denne uge kæmper om at blive Danmarks bedste kosmetikerelev ved DM i Skills.

Hvem er den bedste tømrer? Hvem klipper bedst? Hvem er bedst med murstenene? Det bliver afgjort i denne uge, hvor det går løs til DM i Skills 2020. Her skal Danmarks dygtigste erhvervsskoleelever kæmpe om, hvem der er bedst.

I år bliver konkurrencen med lokal deltagelse. 18-årige Sofie Pedersen fra Valby er nemlig en af de elever, der skal i ilden. Til daglig går hun på kosmetikeruddannelsen på NEXT Uddannelse København, og det er også inden for kosmetikerfaget, at hun skal kæmpe mod elever fra hele landet.

»Jeg glæder mig, er nervøs og har alle følelser i kroppen. Min forventning er, at jeg lærer en masse, og at jeg får en god oplevelse, som kan komme med på cv’et,« siger den dygtige kosmetikerelev i en pressemeddelelse.

Øvelse gør som bekendt mester

Sofie Pedersen har da også planlagt, hvordan hun vil forsøge at blive klar til at tage sejren:

»Hvis jeg skal vinde, er det vigtigt, at jeg tror på mig selv. Derudover skal jeg øve, øve og øve en masse,« siger hun.

DM i Skills bliver i afholdt i Bella Center 16.-18. januar.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det førte til en række sigtelser, da Københavns Politi i sidste uge lavede en større færdselsindsats på nogle af skolevejene på Nørrebro.

Flere sigtede efter stor færdselsindsats på Nørrebros skoleveje

Kirkebjerg Skole er nomineret til ‘Årets Røgfri Skole’.

Kirkebjerg Skole er nomineret til ny røgfri pris