Illustration af forslaget fra 1973 til en storlufthavn på Saltholm.
Illustration af forslaget fra 1973 til en storlufthavn på Saltholm.

En gammel traver får nyt liv: Lad os lave en storlufthavn på Saltholm

Freelancejournalist Saga S. Jans fra Malmö mener de folkevalgte på Christiansborg må gøre regnebrættet op: »Stop udbygningen af lufthavnen i Kastrup af hensyn til miljøet og folkesundheden«. »Flyt lufthavnen til Saltholm,« skriver hun og tager dermed en gammel traver frem – for planerne blev luftet helt tilbage i 1973.

»Den nyudnævnte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil have mindsket luftforureningen i og omkring Københavns Lufthavn i Kastrup, efter det er kommet frem, at udstødning fra flymotorer kan være kræftfremkaldende. De ultrafine partikler fra flyenes motorer er farlige og kan være kræftfremkaldende. Det konkluderer et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Medarbejderne i Københavns Lufthavn indånder fire gange så mange farlige partikler, som hvis de stod hele dagen på H.C. Andersens Boulevard. 12 lufthavnsarbejdere har tidligere fået anerkendt arbejdsskader, fordi jobbet i lufthavnen gav dem blærekræft.«

Læs også: Borgergruppe mod udvidelse af lufthavnen: Mål nu støj og luftforurening

Sådan skriver freelancejournalist Saga S. Jans i en kronik, der er sendt til Amager Bladet. Hun forsøger dermed at komme en borgergruppe i møde, der kæmper mod lufthavnens udvidelsesplaner. Saga S. Jans opfordrer politikerne på Christiansborg til at hive et gammelt forslag frem fra skrivebordsskuffen. For tilbage i 1973 var der seriøse planer om at etablere en storlufthavn på Saltholm. Og ifølge journalisten bør politikerne have fokus på en total affredning af Saltholm og Vestamager.

»Det vil få stor betydning for hele CO2-diskussionen og partikelforurening samt lugt- og støjproblemer på Amager. Og yde et væsentligt bidrag og hensyn til fugleflysikkerheden ved en genoptagelse af planerne for en fremtidens lufthavn på Saltholm,« mener Saga S. Jans.

Tredobbelt størrelse

Akkurat som i 1973 foreslår hun, at de lavvandede områder omkring Saltholm helt ud til kurven giver uanede muligheder for at udvide øen til tredobbelt størrelse med inddæmning af sand og jord.

»Støjen og geologien og undergrunden er allerede grundigt undersøgt og Saltholm som en kalk-ø er et godt fundament for en storlufthavn og den tunge flytrafik. Placeringen er ideel hvad angår adgangs-forholdene til Saltholm via Øresundsbroen både fra den københavnske side, men også fra hele det sydlige Sverige. En nem og billig løsning vil være en forholdsvis kort dæmning fra Peberholm til Saltholm. En mulig og billig økonomisk start på en kommende international storlufthavn vil være at udrulle dobbelte parallelbaner samt tværbane og opføre afgang- og ankomstterminaler til den internationale flytrafik. Samt en tilslutning med en tog terminal til lufthavnen fra København og Sverige. En affredning af Saltholm kan løse en væsentlig sundheds-skadelig partikelforurening og støjbelastning over de tæt bebyggede områder på Amager. Det drejer sig især det storkøbenhavnske område, hvor op imod to millioner borgere må affinde sig stigende antal natflyvninger, støj-, partikel- og lugtforurening i forbindelse med, at trafikafviklingen er steget markant i disse år til 30 millioner passagerer og forventes inden for få år at stige til 40 millioner.«

Aflastning for Kastrup

Saga S. Jans erkender, at Rom ikke blev bygget på én dag, og derfor foreslår hun, at Saltholm i første omgang kunne være aflastning for lufthavnen i Kastrup og sende millioner af flypassagerer fra den nuværende lufthavn til Saltholm med el-busser og el-tog via Peberholm.

»Og så er der fuglekollisionerne,« skriver Saga S. Jans:

»Det har kostet luftfartsselskaberne og forsikringsselskaberne milliarder og flere tusind tons brændstof af hensyn til flysikkerheden. Københavns Lufthavnes tidligere mangeårige biolog har flere gange udtalt, at lufthavnen hører til en de mest ‘fugleplagede lufthavne i verden’, fordi Østdanmark største fuglereservater Saltholm og Vestamager ligger kun et par km væk. I dag er København Lufthavn truet af millioner af de mest kollisionsfarlige fugle – gæs der trækker henover på forår- og efterårstrækket eller slår sig ned og raster i lange perioder eller yngler i titusindvis på Saltholm og Vestamager på grund af Statens egen naturgenopretning. Staten må også kunne kompensere for affredningen Saltholm og Vestamager til andre steder og langt væk fra internationale lufthavne, hvor fugle ikke udgør en fare for den internationale flytrafik og især byområderne, hvis fly skulle falde ned på grund af fugle. Ingen kan bestride, at fugleliv tæt på lufthavne og international flytrafik er en dårlig og livsfarlig cocktail og bør have særlig politisk bevågenhed.«

Forslag fra 16. januar 1973 om Lov af anlæg af lufthavn på Saltholm af ministeren for offentlige arbejder

  • Med henblik på afløsning af Københavns lufthavn, Kastrup, bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade Københavns lufthavnsvæsen anlægge en ny Københavns lufthavn på Saltholm.

  • Lufthavnen forudsættes anlagt med tre start- og landingsbaner i retning 03-21(hoved-baner) og to start- og landingsbaner i retning 14-32 (tværbaner) med tilhørende taxibaner. Mellem hoved-baner og tværbaner anlægges passager- og fragtterminaler, hangarer og værkstedsanlæg samt andre faciliteter til betjening af trafikken.

  • Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade Københavns lufthavnsvæsen:1) erhverve øen Saltholm i sin helhed ved aftale eller ekspropriation,2) iværksætte alle nødvendige undersøgelser for anlæg af lufthavnen, herunder af tekniske, økonomiske, luftrumsmæssige, landtrafikale, hydrologiske, geotekniske og meteorologiske forhold, og 3) projektere anlægget.

  • Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade Københavns lufthavnsvæsen foretage landvindings arbejder med henblik på tilvejebringelse af nødvendige arealer til lufthavnen samt etablere en anlægshavn på Saltholm og en anlægshavn på Amager.

  • Stk. 2. Om optagelse af lån til de i stk. 1nævnte foranstaltninger gælder § 2, stk. 2,i lov om Københavns lufthavnsvæsen. Indtil endelig finansieringsplan er vedtaget, jfr.§ 4, kan lånoptagelsen til disse arbejder højst andrage 200 mil. kr.4. Iværksættelse af yderligere foranstaltninger end nævnt i §§ 2-3 samt afhændelse af aktiver i Københavns lufthavn, Kastrup, sker i henhold til lov. § 5. Lov nr. 262 af 9. juni 1971 om begrænsning af udbygning af Københavnslufthavn ophæves.

  • Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger. Ved lov nr. 166 af 30. april 1969 om placeringen af en ny Københavns lufthavn fik ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse til at lade udarbejde en plan for etapevis gennemførelse af en ny storlufthavn, placeret på og ved øen Saltholm, til fremtidig afløsning af Københavns lufthavn, Kastrup.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian X red over den gamle landegrænse for at markere, at Sønderjylland atter var dansk.

Fejr 100-året for genforeningen: Frokost og foredrag i Sions Kirke

Vivienne Mckee skriver alt materiale til sit satiriske: ’London Toast Theatre’ selv. Hun har boet på Frederiksberg i snart 40 år.

Frederiksbergs ukronede dronning: »Min tur til at få teaterflisen«