Valbys asfaltørken er Toftegårds Plads ofte blevet kaldt, men udviklingen er nær på den centrale plads.
Valbys asfaltørken er Toftegårds Plads ofte blevet kaldt, men udviklingen er nær på den centrale plads. - Foto: Benedicte Lorenzen (arkiv)

Borgermøde: Hvad er vigtigt på den nye Toftegårds Plads?

Planerne tager form på Toftegårds Plads, men Valby Lokaludvalg vil gerne have dine bud på, hvad der er vigtigt i udviklingen af Valbys centrale plads.

Mange, mange ord har været sagt og skrevet om Toftegårds Plads gennem de sidste mange, mange år, men i de seneste mange, mange måneder er der blevet arbejdet intenst med helhedsplanen for den centrale plads.

I august præsenterede Valby Lokaludvalg det vindende forslag for pladsens udvikling, som tegnestuen Schønherr og Rolvung og Brøndsted Arkitekter stod bag. Et projekt, der har fået navnet Bølgen, og som giver et bud på, hvordan man kan skabe et nyt Valby Bibliotek i udkanten af pladsen, så der afskærmes fra trafik.

Kom til borgermøde

Snart skal planerne vedtages på rådhuset, og derfor inviterer Valby Lokaludvalg til borgermøde, hvor du kan og blive klogere på projektet og komme med input til, hvad der er vigtigt for udviklingen af pladsen.

Borgermødet finder sted i Teatersalen i Valby Kulturhus 15. januar fra klokken 17.00-19.00. På borgermødet fortæller arkitekterne om de nyeste tegninger, mens Valby Lokaludvalg fortæller om projektet, forhistorien og de ting, de har lagt vægt på i arbejdet med helhedsplanen.

Kultur- og Fritidsudvalget fortæller om det nye bibliotek, og Økonomiforvaltningen fortæller om processen for helhedsplanen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
»Et godt bymiljø skaber velvære og tryghed,« siger Jep Loft, der er formand for Arkitekturoprøret.

»Hvorfor skaber man steder i Indre By, hvor ingen vil opholde sig?«

Ryparkhallen har fra nytår igen fået bemanding.

Efter uro: Halinspektører kommer tilbage