Københavns Politi beslaglagde i går mere end 800 kilo fyrværkeri indeholdende mere end 120 klio krudt i en kælder i Valby.
Københavns Politi beslaglagde i går mere end 800 kilo fyrværkeri indeholdende mere end 120 klio krudt i en kælder i Valby. - Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix (Arkiv)

Sprængfare: Politiet beslaglægger et kæmpe lager af fyrværkeri i Valby

Københavns Politi beslaglagde i går flere hundrede kilo fyrværkeri fra en kælder i et lagerhotel i Valby

Tre europapaller med mere end 800 kilo fyrværkeri ventede, da Københavns Politi i går rykkede ind i en kælder i et lagerhotel i Valby. Det fortæller Lars-Ole Karlsen, der er vicepolitiinspektør i operativ specialafdeling ved Københavns Politi:

»Det var primært batterier og andet konsumfyrværkeri, men det indeholdt mere end 120 kilo krudt, så det var en ordentlig omgang, og det var ikke opbevaret forsvarligt, som reglerne foreskriver. Den store mængde udgjorde også en fare for de omkringliggende bygninger, så vi valgte derfor at beslaglægge det,« siger han til Minby.dk.

Københavns Politi fandt hurtigt frem til den ansvarlige bag den store mængde fyrværkeri, som blev sigtet i sagen:

»Han har allerede vedkendt, at det er ham, der ejer fyrværkeriet,« fortæller Lars-Ole Karlsen.

København Politi undersøger nu, hvad der skal ske med det sikrede fyrværkeri, som formentlig bliver destrueret.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
BRAW Bar søger ny korleder, der godt kan lide fadøl.

Drømmejobbet: Syng og drik gratis fadøl – og få løn for det

Carpark Festivalen under Bispeengbuen.

Har du lyst til at spille på Carpark Festivalen?