- Foto: Privatfoto

Hærværk mod Enghaveparken

Kun ganske kort tid efter at Vesterbro fik Enghaveparken tilbage har den været udsat for hærværk i form af både grafittitags og afbrænding af gummibelægning på siden af multibanens hegn.

Tusindvis af Vesterbroere har savnet at have adgang til Enghaveparken. Alligevel har nogen valgt at begå hærværk mod den helt nyåbnede park.

Der er grafittitags på bygningerne, indgangspartierne og så er dele af gummibelægningen på indersiden af multibanens hegn brændt af.

Kort efter det blev opdaget, at indretningen af parken var en af arkitekten Arne Jacobsens første værker gik renoveringen i gang. I samme ombæring blev der lavet et kæmpe arbejde med at lave skybrudsikring, så der under Enghaveparken kan optages enorme mængder vand i tilfælde af overdrevne regnmængder.

Der blev også lavet en ny, flot multibane til de unge og en skøjtebane, der allerede har været en stor succes den første halvdel af vinteren.

Men allerede nu har banen og parken altså været udsat for hærværk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Jamila fik en veninde for livet

Her ses AFUK‘s optræden til Halloween på Toftegårds Plads i november måned.

Nu kan dit barn gå til cirkus i Valby