Det er nødvendigt med en ekstern undersøgelse af beskæftigelsesområdet, mener Malte Mathies Løcke (S).
Det er nødvendigt med en ekstern undersøgelse af beskæftigelsesområdet, mener Malte Mathies Løcke (S). - Foto: Pr

Debat: Vi har brug for en ekstern undersøgelse af beskæftigelsesområdet

Malte Mathies Løcke

Kommunalbestyrelsesmedlem og beskæftigelsesordfører (S)

Radikale Venstres Lone Loklindt opfordrer til en ekstern undersøgelse af beskæftigelsesområdet i Frederiksberg Kommune. Som arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet bakker jeg helhjertet op om Radikale Venstres forslag.

Siden jeg for to år siden startede mit arbejde på Rådhuset, er jeg, ligesom mange af mine politiske kollegaer, løbende blevet kontaktet af borgere, der på forskellig vis har været fanget i beskæftigelsesområdets tandhjul.

De mange henvendelser har gjort mig stadig mere bekymret for, om byens borgere får den behandling, de har behov for og krav på. Det har desuden være dybt foruroligende for både politikere og borgere at lære om de problematiske fejl i sagsgangene hos kommunens familieafdeling.

Vi har brug for at genoprette tilliden, og det gør vi bedst ved at se forvaltningen og sagsbehandlingen kritisk efter i sømmene.

Jeg er helt enig med Lone Loklindt i, at et eftersyn bør gennemføres af en ekstern undersøger. Det skyldes på ingen måde, at jeg mangler tillid til vores sagsbehandlere eller beskæftigelsesområdets ledelse – i min oplevelse er de både kompetente og hårdtarbejdende.

En ekstern undersøgelse vil dog give den nødvendige gennemsigtighed og upartiskhed, så offentligheden igen kan føle sig sikker på kommunens sagsbehandling. Det skylder vi særligt de mange borgere, der har kontaktet politikerne med deres bekymrende historier om sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet.

Det er både i borgernes, politikernes og medarbejdernes interesse at få rene linjer.

Derfor kan Lone Loklindt forvente Socialdemokratiets klare støtte til en ekstern undersøgelse, når Arbejdsmarkedsudvalget holder sit næste møde.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ønsker man at tage en 2-årig HF-uddannelse på Efterslægten, er ansøgningsfristen 1. marts.

Informationsaften på Danmarks mest søgte HF-Center: Efterslægten

I sommeren 2020 skifter HF & VUC KBH SYD lokalerne ud. De nye lokaler har havudsigt og er et stenkast fra metroen

Åbent hus hos HF og VUC i Kastrup