Michala Moore er indehaver af danbolog Østerbro, der dækker hele bydelen fra Nordhavnen til Kartoffelrækkerne fra butikken på Øster Farimagsgade 6.

Sponsoreret indhold: Forspring i jagt på drømmebolig? – start med salg før køb

Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Selv om det er spændende at shoppe rundt på nettet, i lokalavisen eller søndagsavisens boligtillæg, så er det ikke altid det rigtige sted at starte, fortæller Michala Moore, der er ejendomsmægler MDE og indehaver af danbolig Østerbro. Her oplever hun de udfordringer, sælgerne står med, når de først har fundet deres drømmebolig, men ikke er kommet i gang med at sælge deres nuværende bolig.

”Spørgsmålet om rækkefølgen er det vi møder oftest blandt vores kunder. Som udgangspunkt anbefaler jeg, at man får sat sin egen bolig til salg, før man beslutter sig til at købe drømmeboligen,” siger hun, der i 10 år har arbejdet på Østerbro, fra Kartoffelrækkerne til Nordhavnen.

Konkurrence om de attraktive boliger

Der er flere gode grunde til anbefalingen. Dels kan det være et krav fra banken, at man skal have solgt sin nuværende bolig, før de vil gå med til at købe en ny.

”Men drømmeboliger har det også med at være attraktive for andre, så man risikerer at blive valgt fra af sælgeren til fordel for en køber, der står klar til at overtage, når sælger ønsker det,” forklarer hun.

”Det er selvfølgelig en skuffende oplevelse, som man kan spare sig selv for ved allerede at have sat sin egen boligsag i gang. Og det er også en erkendelse, de fleste kommer til, når de har prøvet at misse en drømmebolig eller to,” fortæller hun.

Boligsalg i dit eget tempo

Michala Moore peger samtidig på, at grunden til, at en del sælgere tøver med at sætte til salg, er, at de er nervøse for at komme i en situation, hvor de bliver nødt til at sælge, før de har et sted at flytte hen. Men det sker meget sjældent.

”Som sælger bestemmer man selv farten og er herre over processen og for eksempel overtagelsesdatoen. Man kan træde på bremsen, hvis det er nødvendigt. Mange vælger for eksempel at begynde som det, vi kalder et skuffesalg. Det betyder, at vi ikke annoncerer med andet end måske et ’Til Salg’ skilt i vinduet, og at vi i første omgang bruger vores køberkartotek for at finde potentielle købere,” siger Michala Moore.

God kundeservice hos ejendomsmægleren

Køberkartoteket er en del af ejendomsmæglerens service, som man altså også som sælger kan bruge til at finde sin drømmebolig samtidig med, at man har sin egen bolig til salg.

”Det er en måde at målrette sin søgning, og samtidig kan vi hjælpe kunden med at blive klogere på sine egne behov. Normalt møder kunden op med en lang liste af ønsker, som vi kan være med til reducere i forhold til de boliger, der er til salg. Kan det måske lade sig gøre med 10 kvadratmeter mindre? og skal der være elevator?,” giver Michala Moore som eksempel på ejendomsmæglerens tilpasningsidéer.

”I det hele taget er vi kun interesseret i at give en god kundeservice, og man skal ikke tøve med at henvende sig for at få foretaget en vurdering af sin bolig. Hvilken mægler, man vælger, handler mange gange om personlig kemi. Og det er jo også vigtigt, når man skal have et samarbejde i den tid salget står på,” fortæller indehaveren af danbolig Østerbro.

Men for at vende tilbage til udgangspunktet er hendes råd: Sæt til salg før du køber

”Det hele skal gå op, og det lykkes også i langt de fleste tilfælde. Det kan også lykkes med den omvendte rækkefølge, men så er man meget mere afhængig af heldet,” slutter Michala Moore.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Sponsoreret indhold: Mist ikke muligheden for drømmeboligen – husk boligsalget

Grød i Nordre Frihavnsgade.

Genåbnet: Det da ved den søde grød….