Trio Satie.
Trio Satie. - Foto: PR

Nytårskoncert: Trio Satie spiller nytåret ind

Trioen rykker ofte ind i private stuer, når de folder de franske toner ud. Dog er næste koncert på programmet i Metronomen på Godthåbsvej 33.

Nytårskoncerten finder sted lørdag 11. januar kl. 15.Billetter kan købes ved indgangen eller på billetto.dk

Trioen tæller sopran Isabel Piganiol, Lars Malther på kontrabas og Ulla Habermann på klaver.

Trioen byder som altid på franske toner, og ved koncerten kan du møde den franske gæst Isabelle Aboulker. Hun er født i 1938 og er udpeget til at være en af vor tids store sangskrivere og mestrer den franske sangtradition. Hun er især kendt for sine operaer og andre vokalværker.

Trio Satie går i de musikalske fodspor på den franske komponist Erik Satie.

Dyrenes Karneval

Ved koncerten denne eftermiddag kan du opleve sange af Erik Satie og Claude Debussys Sonate for Cello og klaver fra 1915, som spilles af cellisten Niels Ullner og pianisten Elisabeth Westenholz.

Isabelle Aboulker fremfører sin egen udgave af Dyrenes Karneval ved at sætte musik til den franske digter Jules Renard’s Petites Histoires Naturelles.

Trio Satie har arrangeret sangene for sopran, klaver og bas, og Ina Rosenbaum kommer og læser højt.

Med ved koncerten er også violinisterne Tanja Savery Birkelund og Vasilisa Koroleva.

De kommer også forbi Metronomen 28. marts kl. 15 for at spille foråret ind.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hvorfor synes os danskere, at franskmænd er snobbede, spørger klummeskribent Michael Engelbrecht.

Klumme: De snobbede franskmænd

Amager Hospitals to enheder Akutteam og Fællesambulatoriet er indstillet til fornem pris.

Amager Hospital-ansatte indstillet til »Den Gyldne Tråd«