Her ses den Nokia, Githa Schultz har måtte sige farvel til.
Her ses den Nokia, Githa Schultz har måtte sige farvel til. - Foto: Githa Schultz

Klumme: Manualer, IT og mobilproblemer, og jeg bliver debil

Selvom jeg arbejder i programmet Photoshop, hvilket jeg gør ganske effektivt faktisk, og blandt andet laver grafiske kunstkollager eller beskærer mit eget fedtlag og glatter rynker ud her og der, er min mobiltelefons udløbsdato overskredet med årtier.

Jeg har en Nokia fra forrige årtusinde, og med tiden har reaktionerne på dens lyde ændret sig.

Hvis jeg tænder den i lufthavnen i dag, og den forvrængede, sjældne Nokia-jingle lyder, kigger folk rundt for at opsnappe, hvad det dog er for en underlig klenodie-lyd.

Mine unge kolleger skriger næsten af grin, og den ligner også noget, der har ligget i en vikingegrav, nedslidt og udgravet sammen med Grauballemanden.

Min Nokia er den meste enkle med kun sms, ringemuligheder og uden net, og det er let.

Min veninde fra USA ringer ind imellem over PC og griner også af min Nokia. Men hun håber hver gang, at jeg har fået en ny mobiltelefon, så vi kan facetime.

Fordi jeg heller ikke ved, hvor mikrofonen sidder på min PC, så kan hun ikke høre, hvad jeg siger, men kun se min hårtop, mens computeren svæver rundt i samtalen.

Men nu bliver jeg nødt til at erhverve mig en ny mobiltelefon. Mest fordi der bliver truet med, at rejsekort i fremtiden skal være en app på telefonen.

Ikke engang i Kashmir kunne jeg være med i en gruppe på WhatsApp, hvor al information for turen dagligt blev givet, og jeg slukkede egentlig bare min Nokia dernede.

Men jeg kom da hjem igen, og jeg føler ikke, jeg er gået glip af noget.

Udviklingen af mobiltelefoner har jeg været stor modstander af. Jeg har jo ikke lyst til at gå fra oprejst til at gå opslugt og pukkelrygget og kigge ned i en mobiltelefon, som de fleste ser ud i dag.

Jeg kan godt lide, at ting er enkle og at være til stede i nuet, og jeg oplever ikke en mobiltelefon af nyere karakter som enkel. Måske også, fordi der ligger et hav af nye muligheder i sådan en fremtidsfætter, jeg skal sætte mig ind i. Men det er nok nødvendigt.

Og er der ikke lige er en IT-læge i nærheden, når der opstår problemer, må jeg ringe efter hjælp, for jeg er fatsvag, når det gælder manualer.

Når jeg så ringer efter hjælp, venter jeg ofte længe i kø på et rigtigt menneske og starter samtalen i bedste AA-stil: ”Jeg hedder Githa Schultz. Jeg er IT-fatsvag, og alt skal skæres ud i pap.”

Så har jeg bekendt fatsvag IT-kulør og kan så håbe på at få noget ægte empatisk menneskeservice, der lettere siver ind.

Forleden sad jeg med en chef, som i sin fritid er ellevild med blandt andet e-sportsspil og sci-fi, og hun har altid det nyeste inden for moderne IT-kram.

Og ja, hun havde tilfældigvis lige fået den sidste nye Samsung S10 og skulle sælge sin anden mobil.

Så hendes ”oldsag” Samsung Galaxy 9S+ fra sidste år, der er så god som ny, var netop til salg for en særlig lav pris. Så der slog jeg til, og nu kan det næsten kun gå for langsomt med den nye teknologi i min taske.

Alligevel gemmer jeg min Nokia, hvis nu min nye mobiltelefon bliver et helvede.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Forældre skal ikke længere have en lægeerklæring for at få vegansk mad til deres børn i københavnske daginstitutioner. FOTO: Foto Rune Johansen Ritzau/Scanpix

Københavns Kommune dropper vegansk forbud i daginstitutioner

Der er teater for børn i Metronomen søndag 12. januar.

Teater for børn: Baggårdskatten Skrot kommer på besøg i Metronomen