Hvorfor synes os danskere, at franskmænd er snobbede, spørger klummeskribent Michael Engelbrecht.
Hvorfor synes os danskere, at franskmænd er snobbede, spørger klummeskribent Michael Engelbrecht. - Foto: Martin Sørensen

Klumme: De snobbede franskmænd

I denne klumme filosoferer Michael Engelbrecht over, hvorfor mange danskere har det så svært med de franske.

Klummeskribent Michael Engelbrecht filosoferer over, hvorfor mange danskere har det så svært med de franske.

Frederiksberg Allé er næsten som Avenue des Champs-Élysées. Det kan vi godt lide at bilde os ind på Frederiksberg – og ’Alléen’ er da også pæn og nydelig. Man må dog jo nok erkende, at der er mindst 50 boulevarder i Paris, der slår vores hjemlige dobbeltallé med flere længder – både bogstaveligt og hvad angår charme, pomp og pragt. Værnedamsvej har også sin charme, men ville dårligt blive bemærket imellem tusindvis af små og store handelsgader i Paris.

DET ER EGENTLIG RET mærkeligt, at vi godt kan lide at spejle os i det franske, for rigtig mange, jeg kender, giver udtryk for, at Frankrig egentlig er et fantastisk land – ikke mindst maden – hvis det ikke lige havde været for de satans franskmænd, der er et nødvendigt onde, hvis man vil opleve Tour de France eller stå på ski ned ad den sorte Sarange i Alpe d’Huez.

Min far elskede at rejse og var i Tyskland, Østrig og Polen et utal af gange, men efter en enkelt gang at have krydset grænsen til Strasbourg var det nok:

»Sådan nogle højrøvede idioter gider jeg ikke spilde sin tid på«, som han udtrykte det. Undskyld min fars franske.

Jeg sidder og skriver denne klumme på Montparnasse i Paris og har igen-igen oplevet det lige modsatte. I ’vores gade’ Rue Delambre har modtagelsen været overstrømmende med kindkys og glædesudbrud på både Ti Jos, Smoke og Noisette, tre glimrende lokale restauranter, hvor der tales fransk og en del andre sprog mere eller mindre defekt.

Og på vej til Paris fik vi hjælp til et mekanisk problem på bilen og endte med at blive inviteret til middag hos mekanikeren Paul Bert. En munter mand fra caribiske Guadelaupe, der ikke talte et ord andet end fransk, men til gengæld havde søde børn og svigerbørn, der satte os ind i verdenssituationen set fra Nemours på universitetsengelsk.

MODVILJEN MOD franskmændene rækker langt tilbage. H.C. Andersen skriver direkte i sin dagbog, at han ikke bryder sig om pariserne. Ifølge samme dagbog har han ellers ladet sig inspirere af både dette og hint i den franske hovedstad. Han er blandt andet på bordel i Saint Denis, og man får en fin information om interiør, bordelmutter og priserne.

Pigerne er linet op til parade, og Andersen vælger den yngste. Oppe på værelset smider hun særken og står ganske nøgen noget forvirret, da den unge Andersen ikke gør anstalter til at gøre noget ved sagen. Andersen beskriver med indlevelse pigens forundring. Han holder dog krudtet tørt.

Han bliver efterfølgende antastet af et par ældre og lidet charmerende glædespiger på gaden, som han hånligt afviser – for at gå hjem på hotellet for at have sex med en, som han virkelig holder af, nemlig sig selv, som Woody Allen har beskrevet det.

Mens vi er i filmens verden, skal det nævnes, at fransk snobberi er beskrevet i mindst 20 Hollywood-film, hvor en kæk amerikaner sætter dem på plads. Man kan konstatere, at der må være en del masochister i Danmark og resten af verden.

For trods de snobbede franskmænd er turisterne fra hele verden myldret til Frankrig, der med 83 mio. årlige besøgende er verdens største turistland. USA har til sammenligning 75 mio., mens Spanien halter efter med 65 mio.

NÅ, MEN TILBAGE TIL VORE DAGE. Her skal man ofte høre, at franskmænd er afvisende og snobbede, og så taler de ikke et eneste forståeligt sprog – læs engelsk. Ja, det er jo godt nok stærk tobak. Så tænk lige: Hvor mange i Storbritannien taler andet end engelsk, og hvor mange tyskere, kinesere og amerikanere mestrer andet end deres modersmål?

Det er kun i de små lande som i Norden og Holland, vi har flere fremmedsprog i skolen.

Jeg tror, at noget af den negative indstilling til franskmændene skyldes, at danske turister i 1960’erne og frem blev forvekslet med tyskere, som mange franske hadede efter krigens grusomheder. Den negative attitude er så blevet hængende til vore dage.

I 1960’erne blev flere danske film lavet i Frankrig. Blandt andet lavede Gabriel Axel ’3 piger i Paris’, der foregik på Montmartre. Filmens popularitet kunne dog ikke mane myten og de snobberede franskmænd i jorden.

Muligvis pga. en folkelig modvilje mod de danske intellektuelles ufiltrerede og snobbede tilgang til ’den nye bølges’ franske film.

Næh, hvorfor spilde tiden på ’Nonnen’, når man kunne se Baronessen på Benzintanken, som i øvrigt er udtænkt af filmmanden John Olsen, netop på Frederiksberg Allé?

Nåh, men når jeg kommer hjem, vil jeg spilde min tid på at sidde på fortovet ved Frederik 6. og lade et glas Chardonnay bringe mig tilbage til Frankrig – for måske findes snobberne i virkeligheden i Danmark.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Politikerne på Københavns Rådhus har nu besluttet, at et kommende byggeri på Nuuks Plads ikke må være højere end 24 meter.

Højhus på Nuuks Plads bliver ikke en realitet

Trio Satie.

Nytårskoncert: Trio Satie spiller nytåret ind