Møllegade, Nørrebro.
Møllegade, Nørrebro. - Foto: Arkivfoto: Martin Sørensen.

Debat: Fejlinvestering på Indre Nørrebro

Beboer på Indre Nørrebro

Vores lokalpolitikere på Rådhuset planlægger at lede flere hundrede ekstra biler ind på Indre Nørrebro – ad bagvejen. Hver dag. Det gør de i en tid, hvor de brander byen som Klima-København og profilerer Nørrebro for bydelens rekord for cykeltrafik. For ti år siden blev hovedfærdselsåren, Nørrebrogade, delvis spærret, og biltrafikken væsentligt reduceret blandt andet for at forbedre luftkvaliteten. Nu vil Københavns politikere opføre et Center for Diabetes i Møllegade, der fører køretøjer på stribe dagligt til og fra Centret via områdets lokalveje. Center for Diabetes skal servicere patienter fra hele København. Patienttransporter til og fra Diabetescentret vil øge trafiktætheden i hele området betragteligt – et område med boliger, børnehaver, skoler og smalle gader, der knap kan rumme to modkørende ladcykler. Center for Diabetes blev vedtaget med budgetforliget for 2018 og er en del af den nye Helhedsplan for De Gamles by – en plan, som politikerne skal tage stilling til i her i foråret. Men planen er blevet overhalet af virkeligheden og ligner nu mest en kæmpe fejlinvestering. For det ser ud til, at der tegner sig et alternativt flertal i borgerrepæsentationen, der vil reducere trafikbelastningen i København. Disse partier vil fremme bæredygtige transportformer og ikke lede mere biltrafik ind i byen. Så tiden er en anden nu, og derfor bør planen om et Center for Diabetes placeret på Indre Nørrebro revurderes. Tænk jer nu om politikere – træf langtidsholdbare og klimavenlige beslutninger.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Blandt andet Rosa Lunds (EL) indlæg i Nørrebro/Nordvest Bladets temaserie ‘Nørrebros Tolerance’ fik mange læsere til tasterne på Facebook-siden.

Spørgsmålet om Nørrebros tolerance deler vandene

Mikkel Kessler havde næverne i rette position til ære for fotograferne efter optagelsen i sportens Hall of Fame lørdag aften i Herning.

CIK-drengen der blev verdens bedste: Mikkel Kessler slår sig ind i Hall of Fame