Sonja Oppenhagen og Troels II Munk i ‘Så længe mit hjerte slår’.
Sonja Oppenhagen og Troels II Munk i ‘Så længe mit hjerte slår’. - Foto: Thomas Petri, PR-foto

Så længe mit hjerte slår: Musical stiller ind på lydtapetet fra radioens Giro 413

‘To lys på et bord’, ‘Gem et lille smil til det bli’r gråvejr‘ og andre ørehængere danner grundlaget for ny musical på Hippodromen.

Siden midten af sidste århundrede har Giro 413 været en fast del af søndagens sendeflade i radioen. Her har vi spist søndagsfrokost og drukket kaffe til tonerne ’Lille sommerfugl’, ’Rør ved mig’, ’Rigtige venner’ og mange andre slagere blandet med hilsner til moster Oda og onkel Knud.

En stribe af de største ørehængere er med i den nye danske musical ’Så længe mit hjerte slår’, som har københavnerpremiere på Hippodromen på Folketeatret.

Så længe mit hjerte slår, der er instrueret af den erfarne instruktør Heinrich Christensen, er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til den danske sangskat, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv.

Vikles ind i kærligheden

På scenen ses Marie Mondrup i den bærende rolle som Anne, der vikles ind i kærligheden på godt og ondt til tonerne af Giro 413’s mest kendte sange.

Den folkekære Sonja Oppenhagen spiller Annes mor, som har høje forventninger til sin fremtidige svigersøn.

Publikum kan desuden glæde sig til at se Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Morten Christensen, Troels II Munk, Søren Birch Plum og Marie Nørgaard

Ikke alene

Så længe mit hjerte slår er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alene-mor og først kan flytte hjemmefra da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Giro 413 Det har eksisteret siden 1946 og er dermed det længst kørende radioprogram, som stadig sender søndag efter søndag.

Generelt har programmet altid haft et meget trofast publikum.

Billetter kan købes på www.folketeatret.dk samt www.teaterbilletter.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Trio Satie har forelsket sig i fransk musik fra omkring 1900.

Lyt til fransk musik: Trio Satie holder nytårskoncert

Et kig ind i fortidens Frederiksberg.

Find dine aner: Slægtsforskning på Stadsarkivet