Her ses en skitse af Koo Jeong A‘s kunstlandskab i Kulbaneparken.
Her ses en skitse af Koo Jeong A‘s kunstlandskab i Kulbaneparken. - Foto: Francois Lichtle (PR)

Kunstlandskab i Kulbaneparken: »Det bliver et vartegn for området«

Den internationalt anerkendte sydkoreanske kunster Koo Jeong A‘s kan normalt opleves i lande som Kina, Italien og Frankrig, men i 2017 gæstede hun Kulbanekvarteret, og nu har hun lavet en skitse til et kunstlandskab i parken.

Tager man en tur til London og bevæger sig indenfor på det store kunstmuseum Tate Modern, vil man måske komme forbi et værk af den internationalt anerkendte sydkoreanske installationskunstner Koo Jeong A. Og hvorfor skriver vi så det?

Jo, fordi selvsamme kunstner i december 2017, lagde vejen forbi Kulbanekvarteret og blev inspireret af den dengang meget brune jordvold, hvor kun parkdrømmene groede.

Siden har vilde og selvsåede planter gjort volden over Ringstedbanen mere grøn, og udviklingen af Kulbaneparken er i fuld gang. Sideløbende med denne udvikling har Koo Jeong A udarbejdet et kunstlandskab, der smelter sig ind i Kulbaneparkens kuperede terræn. Et kunstlandskab, der har flere funktioner. Det skal nemlig både være en skaterbane samtidig med, at det skaber lys, liv og dermed mere tryghed.

Et helt unikt kunstværk

Den sydkoreanske kunstner har udviklet kunstlandskabet i samarbejde med Områdefornyelse Kulbanekvarteret, og fra den lokale styregruppe har formand Inge Grønlund store forhåbninger til det kreative projekt:

»Det er vigtigt, at vi får sådan et fint kunstlandskab, fordi det øger brugsværdien af vores nye kulbanepark. Vores område herude har været et udsat boligområde, men ved at der kommer sådan et kunstværk fra en internationalt anerkendt kunstner, så bringer det noget andet og positivt til området. Det er også vigtigt for fællesskaberne herude, at man ligesom får højnet området,« siger hun og fortsætter:

»Selv om det kommer til at indeholde en skaterbane, så er det vigtigt at understrege, at det også er et kunstværk, som alle kan komme og kigge på. Jeg synes faktisk, skaterbanen er en sidegevinst. Det vigtige er, at vi får et helt unikt kunstværk, som vil kunne trække mange forskellige mennesker hertil.«

Tanken er, at det nye kunstlandskab skal ligge på skrænten ved Kulstien og dermed gøre en bagside til en forside. Noget de lokale medlemmer af områdefornyelsens styregruppe også sætter stor pris på:

»Tanken med kunstværket er også, at det skal lyse op i et mørkt område, så det dermed kommer til at skabe mere tryghed. Og når der kommer noget interessant i et område, vil det trække flere folk til, og flere folk er flere øjne, og flere øjne giver mere tryghed ligesom lyset, så det er virkelig en gevinst for Kulbaneparken med sådan et kunstlandskab,« siger næstformand Flemming Axelsen.

Fondspenge er på plads

Ikke meget er som bekendt gratis i denne verden, og bestemt heller ikke et kunstlandskab fra en internationalt anerkendt kunstner. Allerede inden 2019 blev til 2020, havde Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal bekræftet, at de gerne ville støtte projekt med to millioner kroner hver.

I Københavns Kommune skal politikerne dog nikke ja til, at man vil modtage donationerne fra de to fonde. Det ja, gav Teknik- og Miljøudvalget før jul, hvor borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) havde følgende kommentar:

»Jeg er rigtig glad for de flotte donationer fra A.P. Møller Fonden og Realdania. De giver os mulighed for at skabe liv i parken og tryghed for beboerne ved Kulbaneparken, og samtidig vil kunstlandskabet blive et vartegn og en attraktion, der også vil tiltrække andre københavnere til en i dag lidt overset bydel. Vi mangler fortsat penge til færdiggørelsen af den øvrige del af parken med blandt andet byrum, skraldespande, træer og buske. De penge arbejder jeg på at skaffe ved kommende budgetforhandlinger,« lovede teknik- og miljøborgmesteren i en pressemeddelelse.

Til foråret skal Borgerrepræsentationen finde de såkaldt anlægsmåltal, der sikrer, at projektet kan realiseres inden for det kommunale anlægsloft i 2021.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
‘De muslimske indvandrere bærer skylden. Og venstrefløjen/ den ekstreme ditto forsvarer alt, hvad de gør” Disse fraser gentages så ofte, at det ligner monokultur og énsrettethed – to ofte brugte ord i debatten. Her er en politisk korrekthed på linie med den officielle agenda. Hvad med at sætte en anden solidarisk, ikke ukritisk, dagsorden? Hvem og hvad er vi oppe mod?’, skriver Arne Lennartz.

Tema/Nørrebros Tolerance:Tolerance og nul-tolerance

Her ses saxofonist Stefan Baur.

Nytårsjazz i Nazaret Kirke