Henrik Dahl er i fuld gang med at omdanne den lille delikatessebutik til en boghandel.
Henrik Dahl er i fuld gang med at omdanne den lille delikatessebutik til en boghandel. - Foto: Foto: Anja Berth

Dahls bøger flytter ind i den gamle italiener

Dahls bøger på Godthåbsvej er netop flyttet ind i den tidligere italienske delikatessebutik.

Oste, pølser og lasagne lige til at varme er skiftet ud med bøger, tape og kuglepenne.

Dahls Bøger, der indtil nu har ligget på Hulgårdsvej i det gamle antikvariat er netop flyttet ind i den tidligere delikatessebutik La mia Scampa, der nok skulle betyde ’min reje’ men som ingenting betyder.

Nuvel.

Fra denne uge er der boghandel i stedet for italienske delikatesser, og indehaveren Henrik Dahl glæder dig.

»Jeg har jo altid ment, at den bedste side er på strøget Godthåbsvej ved siden af Rema 1000 – tidligere Meny. Men da jeg lå på Hulgårdsvej skulle man virkelig ville forbi og sige til sig selv: Nu skal jeg også huske at gå i boghandlen. Her på Godthåbsvej kommer man mere naturligt forbi,« siger Henrik Dahl, der er 64 år og som har været i bogbranchen i 40 år.

Han har før haft Grøndals Boghandel, der lå ved siden af banken og posthuset. Den lukkede i 2014 og i 2017 åbnede han så igen boghandlen Dahls Bøger, som ud over at sælge bøger – og en rulle tape – arrangerer foredrag i samarbejde med Grøndalskirken.

Han glæder sig til at sælge både ældre og helt nye bøger fra de store forlag til Vanløse-borgerne.

»Vi har en aftale med Gyldendal og andre store forlag om at være lagerførende af deres bøger, så her kan man få de nyeste bøger,« siger Henrik Dahl.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Beck er uddannet scenograf fra Kunsthochschule, berlin-Weißensee. Han har stået for scenografien til stykket

Premiere på futuristisk teaterstykke

Orkestret Besærk. FOTO: PR

Nytårskoncert med musikalske skurke på film