Elga Olga plejde at kigge ud over pladsen ved Solitudevej, men i april 2019 gik hun og plankeværket, hun hang på, til i en brand. Nu håber beboere, at hun på den ene eller anden måde vil vende tilbage til pladsen.
Elga Olga plejde at kigge ud over pladsen ved Solitudevej, men i april 2019 gik hun og plankeværket, hun hang på, til i en brand. Nu håber beboere, at hun på den ene eller anden måde vil vende tilbage til pladsen. - Foto: Hovedstadshistorie.dk

Beboere vil have Elga Olga på Solitudevej tilbage

Sangerinden Elga Olga prægede gennem flere år et plankeværk på Solitudevej på Nørrebro, men gik til i en brand i foråret i forbindelse med demonstrationer. Nu håber beboere, at sangerinden vil vende tilbage til sin plads.

Solitudevej er landet over nok mest kendt for at være titlen på en revyvise, som sangerinden Elga Olga sang i 1953. Og indtil 12. april 2019 prægede sangerinden da også et plankeværk i gaden – ja, faktisk blev vendepladsen på den blinde vej opkaldt efter hende blandt beboerne.

Men med demonstrationerne i foråret fulgte en række brande, og en af dem fandt sted i nogle affaldscontainere bag plankeværket på Solitudevej, og dermed brændte også den folkekære sangerinde.

»Nu er der i stedet sat et andet plankeværk op, og det har allerede en masse ligegyldige tags. Så var det da meget federe at kunne kigge ud på det smukke maleri af Elga Olga, der rent faktisk har en relation til Solitudevej,« fortæller Søren Meyer, der bor på hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade.

Flyttede ind til bål og brand

Han og familien flyttede ironisk nok ind 12. april 2019, dagen hvor Elga Olga brændte.

»Men vi have fået nøglerne allerede i november, og der sad vi og nød hende, mens vi satte lejligheden i stand,« fortæller Søren Meyer, som har en forhåbning om, at Elga Olga vil vende tilbage til pladsen.

»Man skal selvfølgelig ikke opfordre til ulovligheder, men jeg vil personligt nyde, hvis byens sejeste graffitikunstner beriger os med en ny Elga,« siger han.

Og skulle det ikke være en mulighed, ville det da også være ok med et andet flot maleri på det nye plankeværk.

»Jeg kommer fra Næstved, og der er der ikke en tom gavl nogen steder. Der har kommunen hyret både kendte og ukendte kunstnere til at gå all in på gavlene, og det er fedt, når der er sådan nogle flader. Men det var da noget særligt med Elga Olga, som binder historien om Solitudevej sammen. Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske sangen, og det var sjovt at kunne fortælle mine børn om hende, når de kiggede ud af vinduet. De anede jo ikke, hvem hun var,« siger Søren Meyer og griner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
‘Det er naturligvis fuldstændig vanvittigt og helt uholdbart, at politi og myndigheder, formodentlig på grund af ressourcemangel, i høj grad har ladet dette passere uhindret i dagevis’, skriver Peter Skaarup om episoderne med unge, der mellem jul og nytår fyrede fyrværkeri af mod forbipasserende.

Debat: Nørrebro i bøllernes vold endnu engang

Mens du nyder din morgenmad eller frokost kan du sidde i en stol, der til forveksling minder om en avkado - hvis du ser bort fra at den af af bambus og hænger i en kæde.

Danmarks første avokado-café åbner på Frederiksberg