Direktør Hanne Staanum og centerleder Christiin Noell Nygaard er klar i Loop.FOTO: Anja Berth
Direktør Hanne Staanum og centerleder Christiin Noell Nygaard er klar i Loop.FOTO: Anja Berth

Træn din krop i den gamle biograf

De gamle røde plyssæder er skiftet ud med koksgrå træningsmaskiner. Træningscentret LOOP er netop åbnet i den tidligere biograf.

Det hvide plastikskilt med påskriften ’bio’ dingler i morgenblæsten foran bygningen på Jernbane Allé. Men det skal man ikke lade sig narre af, for indenfor – nede i den gamle biografsal er de røde plysstole skiftet ud med træningsmaskiner og det store lærred er væk og i stedet troner plakaten med teksten SLAP AF OG TRÆN.

Fitnesskæden Loop åbnede 14. December og direktør for i alt otte Loopo-afdelinger – senest den nyåbnede på Jernbane Allé, Hanne Staanum glæder sig over at det er lykkedes at få fingre i de store flotte lokaler, der danner ramme om træning. Konceptet er enkelt – 24 minutter – to runder i loopen – cirklen af maskiner – og så er man færdig – hjem til bad og mad eller hvad man nu skal.

»Du kan sagtens sætte dig op og træne nu,« siger hun og kaster et blik på mine cowboybukser og rustrøde glimmercardigan.

»Her kan man komme som om – direkte til og fra arbejde – man kan være sig selv, og vi har heller ingen spejle, for folk skal ikke sidde og måle sig selv med andre – man kan hænge sine bekymringer og sit bearbejde på hylden derovre og så sætte sig op og træne,« siger Hanne Staanum og siger farvel til et kærestepar, der lige er færdig med dagens træning.

Daglig leder i Loop Vanløse er Christiin Noell Nygaard. Hun og de øvrige personale sørger for at nye og nuværende medlemmer får den rigtige træning.

»Hvis man har særlige udfordringer eller skvavanker, lægger vi træningen rigtigt, så man ikke får skader – her kan alle være med, og vi har også børn, så hele familien kan træne sammen« siger Christiin Noell Nygaard.

Lokalerne ved siden af Loop, der tidligere hørte med til biografen som foyer er endnu ikke besat. Men de hører altså ikke med til træningscentret.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Allan Marouf ser tilbage på ¿året der gik¿ på Østerbro

Godt nytår og et tilbageblik på 2019

Smil til fotografen!

Engelsk invasion på Amager Fælled