Dan Kreutzfeldts helt store ønske for 2020 er, at politikerne lærer at sende lidt kærlighed til Nordvest.
Dan Kreutzfeldts helt store ønske for 2020 er, at politikerne lærer at sende lidt kærlighed til Nordvest. - Foto: Privatfoto

Nytårshilsen: Kys til frivillige, forskellighed og Nordvest

Af Dan Kreutzfeldt, formand for de Radikale på Nørrebro og Bispebjerg og 1. næstformand i Bispebjerg Lokaludvalg.

Mandag morgen ringer mit vækkeur kl. 02 som så mange andre dage. Dog er det ekstra hårdt at komme ud af sengen denne morgen efter en meget lang weekend med arbejde.

Tirsdag morgen ringer det igen tidligt. Denne tirsdag kl. 01:30, hvorefter de daglige rutiner med at komme i uniform, gå den morgenfriske tur til stoppestedet, en bustur igennem København, imens de fleste sover,for at komme på arbejde. Selvom det måske kan virke uoverskueligt så tidligt på dagen, så beviser det ganske godt, at vi alle spiller en vigtigt rolle for, at vores samfund hænger sammen på kryds og tværs. Og der er plads til, at alle hver især bidrager med forskellige kompetencer, erfaringer og tilgange.

Hvad vi ofte glemmer er de mange roller, som mange af os bruger i Foreningsdanmark. De frivillige, som ikke særlig tit får tak, ros eller kys for deres tilstedeværelse og enorme indsats. For deres rolle gør, at vi kan sende børn til fodbold, beboere på plejehjem får besøg og frivillige som flittigt hjælper dem, som bor på gaden.

Lidt frækt kan vi spørge hinanden, hvornår vi sidst har rost en frivillig?

Hånden på hjertet, det er nok de færreste. Jeg håber, vi i 2020 bliver bedre til at sige tak til dem, som gør en frivillig indsats, for uden dem vil Danmark ikke hænge sammen. Og det gælder i alle samfundslag.

Mit helt store ønske for 2020 er, at politikerne lærer at sende lidt kærlighed til Nordvest. Vi er den bydel i København, som gang på gang klarer os dårligt i alle statistikkerne, uden en decideret plan for hvordan det hele kan blive bedre i en samlet løsning.

I min optik så bor vi i den del af København, hvor vi lever med hinanden trods forskelligheder. Forskelligheder som giver et mangfoldigt og spændende bybillede. Dog føler mange, det er en trist bydel, så jeg håber, flere åbner øjnene op og ser vores mange særpræg og styrker. Det fortjener vi. Og det fortjener Nordvest med stolthed.

Den gamle Stentoft/Epe sang:

»Kys hinanden

Kærligt og blidt på panden.

Kys er jo tegn på fordragelighed.

Det’n behagelighed!

Og min svagelighed!

Altså: Kys hinanden!

For det vil ærgre Fanden.

(Men) englene jubler, og guderne ler,

hvis vi kysser hinanden lidt mer’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Bøger på udstilling.

Udstilling for børn: Hvilke bøger er bare de bedste at læse igen og igen

Linse Kessler og Chanette Jensen kort før Veganski skulle have åbnet.

Linse opgiver Veganski