‘Alle har selvfølgelig et ansvar for selv at række ud efter fællesskaberne, men til gengæld kræver det også, at vi i vores fællesskaber er parate til at åbne op og invitere de mennesker ind, der lige nu står udenfor,’skriver Mirka Mozer i sin nytårshilsen til Nørrebro/Nordvest Bladets læsere.
‘Alle har selvfølgelig et ansvar for selv at række ud efter fællesskaberne, men til gengæld kræver det også, at vi i vores fællesskaber er parate til at åbne op og invitere de mennesker ind, der lige nu står udenfor,’skriver Mirka Mozer i sin nytårshilsen til Nørrebro/Nordvest Bladets læsere. - Foto: Molly Fabrin

Nytårshilsen: Vi har brug for vores stærke fællesskaber

Af Mirka Mozer, direktør i Indvandrer Kvindecentret i Blågårdsgade

På Nørrebro er vi gode til fællesskaber, og der eksisterer fællesskaber i et utal af former, med et utal at formål og i mere eller mindre formaliserede regier.

I Blågårdsgade har vi et stærkt nabofællesskab, som jeg oplever hver dag, når jeg på vej på til Indvandrer Kvindecentret møder smil og morgenhilsner fra vores gode naboer i nr. 4, i grønthandlerne, i blomsterbiksen og fra vores underboere på Harbo Bar. Det er som at starte arbejdsdagen med at komme hjem.

Indvandrer kvindecentret repræsenterer et andet eksempel på et frivilligt, men mere formaliseret fællesskab, hvor formålet er at reducere social ulighed ved at tilbyde rammer, faglighed og muligheder for at understøtte børn, unge og voksne i deres liv.

Til trods for, at fællesskaber har forskellige udgangspunkter og formål, gælder det dog for dem alle, at de er gensidigt forpligtende, og får os til at føle at vi hører til. Derfor er de mange fællesskaber i vores bydel også fundamentet for relationer, for forståelse og for sammenhængskraften for de flere end 80.000 mennesker, der bor på Nørrebro.

Stærke fællesskaber er afgørende for vores samfund, og derfor bør styrkelse og udvikling af disse, også have et skarpt fokus i 2020. For selv om fællesskaberne på Nørrebro både er mangfoldige og stærke, udfordres de af intolerante stemmer, der ikke giver plads til diversitet, til nysgerrighed og til tolerance, men som derimod på den ene mere eller mindre ekstreme vis forsøger at splitte ved at ensrette.

Vi har også brug for vores stærke fællesskaber til at øge livskvalitet og reducere uligheden i vores bydel. Der er nemlig ingen rimelighed i, at nørrebroere lever syv år mindre, end de gør i KBH K, at hver 10. borger føler sig ensom, og at børn og unge på Nørrebro klarer sig sundheds- og trivselsmæssigt dårligere end børn andre steder.

Alle har selvfølgelig selv et ansvar for at række ud efter fællesskaberne, men til gengæld kræver det også, at vi i vores fællesskaber er parate til at åbne op og invitere de mennesker ind, der lige nu står uden for. Derfor er mit ønske, at vi – organisationer, politikere og borgere – i 2020 vil arbejde endnu tættere sammen for at skabe endnu bedre inkluderende fællesskaber. Vi har alle brug for at føle os værdifulde og anerkendt, og styrker vi den enkelte, styrker vi hele Nørrebro.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Platanvej.

Køreplan for Platanvej

Thomas Nørgaard har tidligere været træner i superligaklubben Lyngby.

Danny Jungs afløser er fundet: Tidligere Superliga-træner skal stå i spidsen for B.93