Sydhavner og bydelsildsjæl Rikke Rohr stod bag Sydhavnens Folkemøde, som endte med at blive en kæmpe succes.
Sydhavner og bydelsildsjæl Rikke Rohr stod bag Sydhavnens Folkemøde, som endte med at blive en kæmpe succes. - Foto: Jacob Schneider

Folkemødeskaberen: »Lad os love hinanden, at vi bevarer Sydhavnen«

Rikke Rohr

Skaber af Sydhavnens Folkemøde

Velkommen til et vigtigt SV år.

Store forandringer er på vej, og jeg tror, at det, som tidligere i historien, vil betyde store – og forhåbentligt festlige – modreaktioner her i 2450.

Vores grønne åndehul omkring Fiskerhavnen er ved at blive spist, og jeg frygter, at denne godbid kun vil øge metrogældsmonstrets appetit. Jeg frygter, de forhandlinger som flere af vores skæve boligområder skal have med kommunen, for det vil uden tvivl ændre hele SV, hvis der ikke længere er plads til den brogede beboersammensætning, der har kendetegnet Sydhavnen tidligere.

Til gengæld ser jeg frem til det sammenhold, som sådan en ydre trussel har tradition for at skabe.

Jeg ser frem til det fantastiske Folkemøde, vi skal skabe sammen 5. september 2020. Jeg er spændt på, hvilke debatter vi skal have, hvilken musik vi skal danse til, hvilke magiske børneaktiviteter vi skal samles om, og hvilken mad vi skal dele imens solen går ned over Stejlepladsen.

Jeg glæder mig i det hele taget til alle de mennesker og sider af Sydhavnen, jeg fortsat skal opdage i det nye år; til at lære Bavnehøjskvarteret bedre at kende, til at ’drikke kaffe på tværs’ og til at se hvilke nye butiksdrømme, der skyder op. Mest af alt, er jeg spændt på, hvad vi som bydel kan blive enige om at kæmpe for i det nye år.

For jeg synes ikke, at vi skal lade Gud være alene om at bevare Danmark…lad os love hinanden, at Vi bevarer Sydhavnen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ejner Jensen har arbejdet for Valbys udvikling gennem 60 år, tidligere som blandt andet formand for Valby Bydelsråd og Lokalrådet. Nu som næstformand i Områdefornyelsen Kulbanekvarteret.

Bydelsdemokraten: »Valby er inde i en rivende udvikling«

40

2019 i billeder: Husker du året i Valby og Sydhavnen?