Julie Bidstrup er en succesfuld maler, der med egne ord tegner som en brækket arm.
Julie Bidstrup er en succesfuld maler, der med egne ord tegner som en brækket arm. - Foto: Arkivfoto: Martin Sørensen

Danmarks sødeste kassedame, Hal-Finn og den bedste nabo Inger

Snart siger vi farvel til 2019 og pænt goddag til 2020. Hvad hukser du fra 2019 i Vanløse – her er de historier, journalist Anja Berth husker bedst.

Året blev kickstartet med et besøg hos Julie Bidstrup, der har eget galleri. Hun tegner som en brækket arm, men sælger flere og flere malerier.

Så mødte vi den stædige ejer af Den Gyldne Okse, Camilla Johansen, der var så flabet og uartig som ung skolepige, at ingen spåede hende nogen fremtid. Moren døde af kræft, da Camilla var fem år, og ingen skulle bestemme over hende. Men Camilla fik en god uddannelse og havde en lang karriere hos blandt andet DSB, indtil hun overtog Den Gyldne Okse, hvor dugene altid er ulasteligt strøget og helt uden pletter.

Så var der gæstebud på Vanløse Torv, hvor gamle, unge og hjemløse fik dejlig skipperlabskovs og fremfor alt nærvær og fællesskab.

Jette Abels far blev skudt af tyskerne i Ryvangen, da Jette var syv år. Det fortalte hun om i vores portræt af Vanløse Ny Villakvarter der fyldte 100 år. Jette Abel har boet her siden hun var 1 år – det blev til 81 år.

Så skulle vi til at huske smartphone når vi skulle i svømmehallen. Det var især Ældresagen sure over.

Der var ikke mange sure miner, da Damhusengens Skole fik ny skoleinspektør Max Ulrich Larsen, som kom fra Kirkebjerg Skole.

Så fik vi historien om Peter Grønlunds barndomsven, der blev morder – det skrev han – altså Peter – om i en ny true crime-bog.

Den elskede naturplet Bellahøjmarken blev ikke fredet, som vennerne havde kæmpet for. Det betyder, at der nu kan være helårscamping, men fredningen er en saga blot.

Som om det ikke var nok, at vi skulle have vores mobiltelefon med for at købe billet til svømmehallen, viste prøver og undersøgelser, at der var skimmelsvamp i Bellahøj Svømmehal. Det betød, at svømmehallen skulle renoveres og i skrivende stund er den stadig lukket på ubestemt tid.

Så var der historien om hele Vanløses Hal-Finn – Ole Leonhardt, der ville stoppe som cafémand og opsynsmand i Vanløse Hallerne, hvis kommunen sparede mandskabet væk. Det fik mange forældre og sportsklubber til at fare i flint, for Ole kunne man godt lide. Det hele endte heldigvis godt med, at kommunen – hårdt presset – genindførte halvagterne og Ole Leonhardt sagde ja til at fortsætte som hal-Finn.

På Skjulhøj Allé kan man finde mange ting – blandt andet et Hare Krisna -tempel. Her mødte vi Mikkel, som egentlig er blikkenslager, men for et par år siden valgte at leve som munk.

Alle elsker Flemming og beboere i Grøndalskvarteret handler ikke hos Irma, men hos Flemming. Kassedamen, der oprindelig er læge og tidligere hospitalsdirektør er så populær bag kassen, at han blev kåret til Årets Kassedame af Ugebladet Hjemmet.

Den traditionsrige byfest skuffede ikke i år, og hele gaden var lagt ned af stemningsfyldte boder og glade vanløsefolk – sæt allerede kryds 6. juni 2020, hvor en ny byfest toner frem – denne gang arrangeret af handelsforeningen.

Man skulle tro vi var i provinsen, når ugens største nyhed kan blive et nyt apotek, der åbner. Men sådan var det, da den unge apoteker Bilal Marasheeh åbnede apotek på Jernbane Allé.

Efter en varm og fortjent sommerferie mødte vi Lydia der fyldte 100 år og som flere gange om ugen henter mad fra den lokale thai, for ’så har man til flere dage, og jeg bryder mig ikke om at lave mad’.

Priden ramte ikke Vanløse, men Rene Pedersen fra Vanløse blev som ung ramt af hiv – han lever i bedste velgående med en ny kæreste, men chokket over sygdommen sidder stadig i ham.

Lydia var ikke den eneste, der blev 100 år – også lindetræet i Lønstrupgård fyldte trecifret, så det skulle naturligvis interviewes til lokalavisen.

I september indførte Vanløse Bladet nabo-prisen, hvor man kan kåre sin bedste nabo. Den første i rækken var Inger på 91 år fra Morsøvej, som kom med takke-frikadeller, da hun lånte løg af en nabo, fordi hun manglede midt i farsen.

Fritidshjemmene skulle lægges om, så de blev kommunale. Det skete for at hæve taksten på forældrebetalingen, så kommunen undgik at spare andre steder, hed det sig. Men det var man ikke glad for på de selvejende institutioner, blandt andet den som er tilknyttet Rødkilde Skole.

Vi møder dem ofte foran Irma, Brugsen og Føtex. Men kender vi Hus Forbi-Sælgeren? Nej. Derfor mødte vi Steen, som blev fyret og skilt og endte på gaden. Respekt for at fortælle din historie – husk at passe på hinanden.

Med først en relancering af aviserne og dernæst serien Vi er Vanløse sætter Vanløse Bladet fokus på menneskerne i bydelen. Det vil vi blive ved med i 2020.

Der manglede noget Nørrebro i Vanløse, mente Søren og Sarah, og derfor åbnede de kaffebaren Locals på Jernbane Allé.

Halloween i Vanløse var populær og Vanløse Bladet var med for første, men ikke sidste gang, med en bod.

En af bykongerne – den ukronede og ikke populære Flemming Fenger – stod i november frem i avisen og fortalte om tiden med det henlagte byggeri og fascinationen af Skagens malerne. Og så er han verdensmester i sandslotte.

Ole Leonhardt har haft et turbulent år, men misæren endte med, at Hal-Finn, som han kaldes, fortsætter i Vanløse Hallerne.arkivfoto: Martin Sørensen

Ole Leonhardt har haft et turbulent år, men misæren endte med, at Hal-Finn, som han kaldes, fortsætter i Vanløse Hallerne.arkivfoto: Martin Sørensen

Bellahøj Svømmehal er lukket på grund af skimmelsvamp. Arkivfoto

Bellahøj Svømmehal er lukket på grund af skimmelsvamp. Arkivfoto

Flemming Rosleff fra Irma blev årets bedste kassedame.Arkivfoto: Martin Sørensen

Flemming Rosleff fra Irma blev årets bedste kassedame.Arkivfoto: Martin Sørensen

Inger fra Morsøvej blev Vanløses bedste nabo.FOTO: Anja Berth

Inger fra Morsøvej blev Vanløses bedste nabo.FOTO: Anja Berth

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Sponsoreret indhold: 3 gode råd til den nye hundeejer

Østerbro Avis har skrevet en række artikler om vinbaren Pasteur i 2019.

Top 3: Det var der flest, som læste i 2019 på Østerbro