Ejner Jensen har arbejdet for Valbys udvikling gennem 60 år, tidligere som blandt andet formand for Valby Bydelsråd og Lokalrådet. Nu som næstformand i Områdefornyelsen Kulbanekvarteret.
Ejner Jensen har arbejdet for Valbys udvikling gennem 60 år, tidligere som blandt andet formand for Valby Bydelsråd og Lokalrådet. Nu som næstformand i Områdefornyelsen Kulbanekvarteret. - Foto: Benedicte Lorenzen

Bydelsdemokraten: »Valby er inde i en rivende udvikling«

Ejner Jensen

Tidligere formand for Valby Bydelsråd og Lokalråd

Tak til Valby Bladet for at få mulighed for at sende en nytårshilsen,

Valby er inde i en rivende udvikling og vokser med 25 procent i den kommende tid.

Det stiller store krav om investeringer i de kommende år, ikke kun i normale servicefunktioner, men også på andre områder er der store behov.

Lad mig blot nævne nogle få, men vigtige områder:

En helhedsplan for Toftegårds Plads er endelig under udarbejdelse med et nyt bibliotek.

Men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal betale herfor med øget byggeri på pladsen, tænk, hvis man havde gjort det på Kongens Nytorv.

Flere byggerier stiller også øgede krav om forbindelser på tværs af baner og meget trafikerede veje.

Og så er det vel også på tide at komme videre med udviklingen af Valby Idrætspark til gavn for alle.

Som næstformand for Områderfornyelse Kulbanekvarteret kan jeg selvfølgelig heller ikke lade være med at påpege behovet for flere penge, hvis Kulbaneparken skal leve op til normal standard.

Dette er blot tre konkrete eksempler, jeg kunne nævne mange flere.

Der er dog også grund til at glæde sig over de mange investeringer, der allerede er gennemført eller bevilget.

Til sidst vil jeg ønske alle læserne og politikerne i Borgerrepræsentationen et rigtig godt nytår.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ole Leonhardt - kaldet Hal-Finn - var årets mest læste historie.

Et nyt apotek, en lukket svømmehal og en elsket Hal-Finn – her er de mest læste historier i år

Sydhavner og bydelsildsjæl Rikke Rohr stod bag Sydhavnens Folkemøde, som endte med at blive en kæmpe succes.

Folkemødeskaberen: »Lad os love hinanden, at vi bevarer Sydhavnen«