Første arbejdsdag som overborgmester i København 1. januar 2010 foregik på Amalienborg til nytårskur hos dronningen, hvor Frank Jensen var i kjole og hvidt. Hver morgen begynder han i løbetøj og en rask tur over Amager Fælled. Men resten af dagen er han altid ulasteligt klædt i jakkesæt, uanset om han skal besøge en byggeplads, en skole eller til møde på rådhuset.
Første arbejdsdag som overborgmester i København 1. januar 2010 foregik på Amalienborg til nytårskur hos dronningen, hvor Frank Jensen var i kjole og hvidt. Hver morgen begynder han i løbetøj og en rask tur over Amager Fælled. Men resten af dagen er han altid ulasteligt klædt i jakkesæt, uanset om han skal besøge en byggeplads, en skole eller til møde på rådhuset. - Foto: René Mølskov

Ti år som overborgmester: »Jeg vil gerne selv bestemme, hvornår jeg stopper«

For ti år siden satte Frank Jensen sig i overborgmesterstolen i København. Her har han oplevet, hvor tæt han er på borgerne i kommunalpolitik i forhold til tiden på Christiansborg. Han fremhæver folkeskolens fremgang som en af de største sejre.

Af Anja Berth og Thomas Frederiksen

Lørdag 14. februar 2015: Frank Jensen og hans hustru, Jane, havde spist frokost sammen med et vennepar, der ligesom borgmesterparret havde besluttet at vende det februarkolde Danmark ryggen og bruge vinterferien på den vintervenlige og varme, spanske ø Tenerife.

Tilbage på hotellet begyndte Frank Jensens telefon at bippe. ’Breaking’ stod der i de fleste beskeder.

København var ramt af terror, og telefonen var de næste timer rødglødende. Alle fra politikerkollegaer og pressemedarbejdere på rådhuset, over CNN og borgmesteren i New York til partifællen og daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt kimede Frank Jensen ned.

Han blev på hotelværelset og forsøgte samtidig at få en flybillet hjem.

Først næste dag lykkedes det at komme hjem til Kastrup Lufthavn, hvorfra han tog en taxa direkte til først synagogen og derefter Krudttønden og lagde blomster begge steder.

»Det er det værste døgn i København i min tid som overborgmester. Det glemmer jeg aldrig. Den rolige by, som alle elsker ude i verden, var ramt af terrorens grimme ansigt,« siger overborgmester Frank Jensen (S).

Forventning om toppost

Når rådhusklokkerne markerer, at det nu er 1. januar 2020, har Frank Jensen ti års jubilæum som overborgmester. Der er to år tilbage af valgperioden, men lige nu har han lyst til at tage en dans mere.

Men han er også bevidst om, at han kun skal blive ved, så længe han har en chance for at vinde igen.

»Når jeg ser billederne af mine forgængere her på rådhuset, kan man se, hvornår de begyndte og hvilket årstal, de stoppede. Ved mig står der ’2010’, men jeg ved endnu ikke, hvad der skal være det sidste tal. Jeg vil gerne selv bestemme, hvornår jeg stopper,« siger han på sit borgmesterkontor.

Da han havde besluttet at stille op som overborgmester i København i 2009, sad han med sin far i sommerhuset. Faren, som selv har en fortid som borgmester i Nordjylland, gjorde ham det meget klart, at hvis han tabte et valg og dermed blev tvunget af posten, så var forældrene nødt til at flytte fra Brønderslev.

»Skammen over, at sønnen tabte, ville være for stor,« griner Frank Jensen. Han er bevidst om, at Socialdemokratiet har været i spidsen af København siden 1903.

I partiet forventer man overborgmesterposten.

Kontakt med borgerne

Da han indtog Københavns Rådhus i 2010, var han en erfaren politiker med 20 år i Folketinget, heraf mange år som minister.

I 2005 tabte han overraskende til nyvalgte Helle Thorning-Schmidt i kampvalget om at blive Socialdemokratiets formand. I 2009 meddelte Ritt Bjerregaard, at hun ikke genopstillede som overborgmester, og lige så overraskende henvendte samme Thorning-Schmidt sig til Frank Jensen, som ellers havde forladt politik, med en opfordring om at blive Socialdemokratiets spidskandidat i København.

Og der er forskel på Christiansborg og Københavns Rådhus.

»Den store forskel er, at i kommunalpolitik er man meget direkte eksekverende i sine beslutninger, mens det på Christiansborg er lovgivning, der sætter nogle rammer. Jeg får mange henvendelser fra borgerne, som har en holdning til det, vi beslutter på rådhuset. Det gjorde jeg ikke i samme omfang, da jeg som provinspolitiker i Folketinget bevægede mig rundt i København,« siger han.

Skolen er en perle

Han betragter politik som at sætte perler på en snor.

»Der er de små perler og de store perler, og tilsammen udgør de en smuk perlehalskæde. Nogle af de perler, der står og funkler mest for mig, er den københavnske folkeskole, hvor vi har indskudt 10 milliarder, og udviklingen med lave karakter og flugt til privatskoler er vendt til det positive,« siger han, når han skal pege på en politisk sejr i løbet af de ti år.

En aftale om at 25 procent af nybyggeriet i København skal være almennyttigt er også blandt de ting, han klapper sig selv på skuldrene over.

Noget, som han ser, skal være med til at modvirke tendens til, at København bliver en eksklusiv by for de rige. En sag som krævede lovgivning i Folketinget, og som han pressede på for, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

»Nu er næste skridt, at der skal lovgives om, at de almene boliger skal bygges med det samme, og bygherrerne ikke må vente med dem. Det er afgørende, så det almene byggeri kan følge med det private, så der kommer nye boliger, der er til at betale,« siger han og nævner, at sådan en lovgivning er en af de ting, som står højst på ønskelisten fra Christiansborg.

Måtte sadle om

Der har også været nederlag i de ti år. Ind i mellem indgår partierne både til højre og venstre flertal uden om Socialdemokratiet, og så var der Amager Fælled-sagen, som kulminerede op til kommunalvalget i 2017, hvor et stort pres af politikere og borgere forhindrede, at der skulle bygges på Strandengen på fælleden.

Undervejs i valgkampen for to år siden sadlede han om og lovede, at der ikke skulle bygges der, da han kunne se, at kun Socialdemokratiet stod ved aftalen, om at der skulle bygges boliger.

»Jeg ærgrede mig da over, at andre løb fra en over 20 år gammel aftale om, hvilket byggefelt der skulle bygges på. Jeg har den holdning, at det står man igennem sammen. Men sådan er politik også, og så måtte vi finde en anden løsning, og jeg er glad for, at vi efterfølgende fandt et flertal for at bygge andre steder,« siger han.

En rød socialdemokrat

Da han begyndte for 10 år siden, var det ikke ualmindeligt, at forvaltninger og borgmestre skød efter hinanden både internt og eksternt. Den tendens er med Franks Jensens ord stort set forsvundet.

»Vi knokler jo sammen om byen – ikke mod hinanden,« siger han og er også bevidst om, at han er overborgmester for alle københavnere og ikke kun dem, der stemmer på ham og hans parti.

»Godt nok er jeg socialdemokrat med hud og hår – og en rød en af slagsen – men jeg skal også rumme dem, som ikke er enige med mig,« fastslår han.

Glæder sig til EM

Selv glæder han sig som et lille barn til EM i fodbold kommer til byen i sommeren 2020 og Tour de France året efter.

Mange københavnere føler sig i perioder spærret inde i deres eget hjem, når byen bliver lukket af blandt andet mange løb og cykelløb.

Hvorfor skal vi have alle de events? Vi kan vel underholde os selv?

»Det er klart, at det er en balance. Omvendt er vi en hovedstad, og det er klart, at de store begivenheder skal ligge her – men vi lytter til folk, og jeg sagde også nej til Formel 1, netop fordi det blev for meget med endnu en begivenhed midt i byen.«

Han mener, at Tour de France derimod passer godt i fortællingen om København som cykelby, og de næsten 50 millioner kroner, som kommunen bruger på at huse verdens største cykelløbs første etape, er godt givet ud som investering i udlandets syn på København.

Ikke en nulfejls-kultur

Meget er sket i København de seneste ti år. Noget, som har fulgt Frank Jensen, siden han begyndte, har været byggeriet af Cityringen.

»Da vi begyndte at sætte de hegn op, tænkte jeg: Gad vide, om du er overborgmester, når den åbner,« siger Frank Jensen, der netop sammen med dronningen og Frederiksbergs borgmester kunne klippe snoren til Cityringen over i efteråret 2019.

Men også i ham selv er der sket meget – han er med egne ord blevet mere rummelig og knap så hidsig.

»Jeg kan stadig godt blive irriteret, hvis embedsværket laver fejl. Eller hvis dem, der skal holde oplæg, ikke har forberedt sig. Når man ikke gør sit hjemmearbejde – det irriterer mig. Omvendt er det heller ikke sådan, at vi skal have en nulfejls-kultur. Jeg accepterer andres fejl.«

Hans kontor er placeret på anden sal midt for på Københavns Rådhus med udsigt til Tivoli, der hver dag året rundt glæder ham.

Lige nu er det hyggeligt med lysene derovre fra – men om sommeren er det virkeligt skønt at høre forestillingerne fra Rasmus Klump og man kan høre alle de glade børn. Så hører man næsten ikke trafikken fra H.C. Andersens Boulevard.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Som så mange andre er Grethe Sørensen også utilfreds med de nye busruter.

DEBAT: Lad tjenestebilen stå og prøv selv en tur med det offentlige

Hakan Sarac, ejer Moustache Barbershop på Godthåbsvej, gør Anders Bak klar til hans 92-års fødselsdag.

De tre historier der fik mest kærlighed