‘Som troende kristen bevæger jeg mig med glæde ind på andres kulturelle banehalvdel efter bedste evne. Men det er desværre ikke min oplevelse, at en troende muslim har mulighed for at gøre det samme over for mig, hvis han eller hun skal være tro mod sin religion’, skriver Søren Dalsgaard i sin klumme i Nørrebro/Nordvest Bladet.
‘Som troende kristen bevæger jeg mig med glæde ind på andres kulturelle banehalvdel efter bedste evne. Men det er desværre ikke min oplevelse, at en troende muslim har mulighed for at gøre det samme over for mig, hvis han eller hun skal være tro mod sin religion’, skriver Søren Dalsgaard i sin klumme i Nørrebro/Nordvest Bladet. - Foto: Privatfoto

Tema/Nørrebros Tolerance: Kristne og muslimer tænker forskelligt om betydningen af kulturforskelle

Af Søren Dalsgaard, teolog, Cand.mag. i Afrika studier, og bor i Mjølnerparken

Som kristen oplever jeg ofte et særligt bånd med troende muslimer. Tro og religion er ifølge undersøgelser et af de mest tabubelagte emner i samfundet. Men i mødet med muslimske brødre og søstre oplever jeg, at netop troen kan blive det fælles udgangspunkt, som skaber samtalen.

Der er meget vi er fælles om, men der er også en del, vi er uenige om. Et af de emner, som skiller kristne og muslimer, er synet på kultur og kulturforskelle. Dermed rammer vi direkte ned i debatten om fællesskab og integration på Nørrebro.

Kristen tro udtrykkes altid i kultur, men den er aldrig bundet til én bestemt kultur. Historisk set har kristendommens kulturelle centrum flyttet sig mange gange.

Først var det en jødisk bevægelse, men kirken spredte sig hurtigt mod både øst, syd og nord. I Danmark har vi altid forbundet kristendom med vestlig kultur. Men kristendommens kulturelle centrum er igen ved at flytte sig, denne gang tilbage til Afrika og Asien.

I den kristne tro er der ikke noget kulturelt eller geografisk fixpunkt. Tværtimod er der iboende i den kristne tro et opgør med enhver religiøst begrundet kulturel eller sproglig dominans. Teologerne har sagt meget præcist, at kristendommen oprindelige sprog er oversættelse. Kristendommens kultursyn er altså dynamisk.

Et sådant kultursyn finder jeg ikke i islam. Som kristen har jeg svært ved at forstå, hvorfor man som troende skal vende ansigtet mod et sted langt borte på den arabiske halvø, når man beder. Eller hvorfor det er vigtigt at recitere koranen på arabisk. Eller hvorfor kulturelle elementer så som spiseregler, påklædning eller arveregler fra et mellemøstligt samfund i en svunden tid skal spille en rolle for os i dag. Hvis det kun handlede om folk med arabisk oprindelse, så kunne jeg forstå det, men disse ting gælder jo alle muslimer.

Sagen er, at disse ting ikke blot er kulturelt begrundede (og dermed til forhandling), men religiøs begrundede (og dermed universelt gyldige). I islam er der således efter min opfattelse en indbygget sproglig, kulturel og geografisk orientering mod det arabiske.

Men det skaber en ubalance og manglende gensidighed i det daglige kulturmøde. Som troende kristen bevæger jeg mig med glæde ind på andres kulturelle banehalvdel efter bedste evne. Men det er desværre ikke min oplevelse, at en troende muslim har mulighed for at gøre det samme over for mig, hvis han eller hun skal være tro mod sin religion.

Det kristne kultursyn er faktisk noget af det, vi fejrer i julen. Her blev Gud nemlig født som menneske og blev dermed et kulturelt væsen, der kunne møde os på vores banehalvdel. Det synes jeg er værd af fejre.

Glædelig mangfoldighedsfest

– glædelig jul!

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/12/27/tema-noerrebros-tolerance-meld-klart-fra-naar-du-ser-tegn-paa-at-tolerancen-falder/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Første arbejdsdag som overborgmester i København 1. januar 2010 foregik på Amalienborg til nytårskur hos dronningen, hvor Frank Jensen var i kjole og hvidt. Hver morgen begynder han i løbetøj og en rask tur over Amager Fælled. Men resten af dagen er han altid ulasteligt klædt i jakkesæt, uanset om han skal besøge en byggeplads, en skole eller til møde på rådhuset.

Ti år som overborgmester: »Jeg vil gerne selv bestemme, hvornår jeg stopper«

Kaj Jessen har boet i Sydhavnen i en menneskealder og har kæmpet for sin bydel gennem alle årene.

Sydhavnspoeten: »Stop byggeplanerne for Stejlepladsen, Amager Fælled og Selinevej«