Er Nørrebro en mangfoldig bydel med stor tolerance? Vi stiller spørgsmålet, og læserne svarer. Bland dig i debatten på Nørrebro/Nordvest Bladets Facebook-side.
Er Nørrebro en mangfoldig bydel med stor tolerance? Vi stiller spørgsmålet, og læserne svarer. Bland dig i debatten på Nørrebro/Nordvest Bladets Facebook-side. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tolerancetema: er vi tolerante i det ekstreme, eller er der plads til forbedring?

I denne uge har vi igen fokus på Nørrebros tolerance. Et fænomen, som nogle mener er en mangelvare i bydelen, mens andre mener, at nørrebroernes store tolerance gennem tiden har fået konsekvenser. Debatten blomstrer på Facebook-siden, her får du et sammendrag.

Vores tema Nørrebros Tolerance skabte heftig debat i forrige uge og med så meget larm, at chefredaktør Jepser Gisli i sidste uge bragte en leder, hvor han opfordrede læsere med mere nuancerede holdninger til at komme ind i debatten.

LÆS MERE HER: https://minby.dk/2019/12/14/leder-der-maa-findes-laesere-med-mere-nuancerede-holdninger/

Det fik nogle til at påpege, at Nørrebro/Nordvest Bladet ikke skulle have lagt ud med en klumme af forfatter Kåre Bluitgen, som nogle af læserne mener har skjulte, racistiske budskaber i sit skriv om, hvordan nørrebroerne med etnisk dansk baggrund har taget åbent imod spisesteder med mellemøstlig mad, mens man ikke ser nørrebroere med anden etnisk baggrund end dansk på de udprægede danske restauranter.

LÆS MERE HER: https://minby.dk/2019/12/07/tema-tolerante-noerrebro-kommer-vi-alle-lige-aabne-til-kulturmoedet-eller-gaar-tolerancen-kun-en-vej/

Chefredaktørens opfordring kickstartede desuden en række interessante kommentarer fra læsere, der har meget forskellige oplevelser af, hvor stor tolerancen rent faktisk er i 2200.

’Tolerancen på Nørrebro rækker præcis så langt, at du skal kigge væk eller ned i jorden, når bandetilstedeværelsen er synlig, du må ikke være jøde, du må ikke irettesætte unger med anden etnisk baggrund, når de begår hærværk, mobber eller slår – for så er du racist osv. osv.,’ skriver Claus Perregaard og fortsætter:

’Visse steder er truslen om vold, hvis du siger fra, til at føle på. Hvad fanden sker der? Butikker, caféer mv. skal betale beskyttelsespenge? Og alle ordentlige borgere – uanset etnisk baggrund – er presset af det. Men ordentlige borgere med anden etnisk baggrund er jo dobbelt pressede: Både fra kulturelle og religiøse krav – og fra de kriminelle. Jeg fatter ikke den del af beboerne, der vedholdende lukker øjnene for det. Og jo – jeg ER venstreorienteret.’

’Der er intet sket i 20 år’

Ninse Enselmann er enig i, at Nørrebro ikke er så mangfoldig og tolerant, som bydelen ofte omtales.

’Der er jo ikke plads til kritikere, jøder, homoseksuelle og kvinder uden tørklæde, der er en fastgroet selvjustits, som bakkes op af militante, gamle bz-typer, som har et slæng af unge, som kun er ude på ballade, og hvis man ytrer sig, bliver man nærmest stenet.

Jeg har set unge, som tager tørklædet af, som de går væk fra området omkring Blågårds plads. De unge hashsælgere står ikke ved Folkets park længere, men i Blågårdsgade, og de skal nok kommentere, hvis de unge piger ikke er tildækket. Samtidig er de jo kriminelle, men går hen i moskeen på hjørnet af Blågårdsgade og Baggesensgade og bliver benådet dér,’ skriver hun og fortsætter:

’Der er intet sket i mere end 20 år, i Fsb Blågården er der 3 beboerrum KUN for muslimer, det ene kun for kvinder og et for mænd og så et for ældre mænd, hvad fa’en er det for noget?! Det er jo ikke 1977.’

Vi er ekstremt tolerante

Charlie Stjerneklar Zacher Tibu mener derimod, at Nørrebro har været tolerant for længe, og at det har fået konsekvenser.

’Jeg flyttede til Nørrebro i 1988, og min søn er 7. generation nørrebroer. Vi er tolerante på Nørrebro i det ekstreme. Det har gennem tiden givet plads til kommunister, terrorister og fundamentalister. Desværre. For med komplet tolerance glemmer vi at være kritiske. Hvordan kan HuT(Hizb ut-Tahrir, red.) få lov at marchere i kønsopdelte demonstrationer? Hvorfor lader vi en stor del af vores medborgere leve i familiemønstre, der ikke hører hjemme i hverken dette eller forrige århundrede? Og hvorfor tillader vi, at religion bliver en undskyldning for, at nogle føler sig uvelkomne i vores ellers fantastiske bydel?’, spørger han og tilføjer:

’Tolerancen skal være der. Men vi skal være opmærksom på, at mere tolerance ikke nødvendigvis er til det bedre.’

Dansk mad til ramadan-fest

Det skorter heller ikke på holdninger til SF-politiker Halime Oguz’ klumme ’Multikultur og monokultur på Nørrebro’. Halime Oguz påpeger, at Kåre Bluitgen behandler integrationen ud fra en pudsig, men i grunden sigende synsvinkel, nemlig madkulturen. ’Man tager fejl, hvis man tror, denne diskussion handler om, at en muslim partout skal spise flæskesteg eller stegt flæsk med persillesovs. Nej, den handler om, hvad denne fuldstændigt manglende omfavnelse af det danske på det kulinariske område er symptomatisk for,’ skriver hun.

Lene Hansen stiller spørgsmålstegn ved Oguz’ udmelding om, at ’der på Nørrebro er en ekstrem venstrefløj, der i forsøget på at forsvare hele denne såkaldte multikulturalisme har en meget snæver opfattelse af, hvem der må være eller arbejde på Nørrebro, og hvis nogen falder udenfor, kan den sætte en chikane i værk, så de pågældende bliver jaget ud ad bydelen.’

’Har hun beviser for denne påstand?’, spørger Lene Hansen, mens en anden læser mener, at der er adskillige eksempler på Oguz’ udmelding og henviser til sagen om Ny Borlige-politiker Anahita Malakians restaurant The Barn, der blev udsat for hærværk kort efter åbningen.

Mette E. Nielsen mener ikke, det er rigtigt, at nørrebroere med anden etnisk baggrund end dansk ikke spiser dansk mad.

’Jeg har været til en families ramadanfestmåltid, hvor der også var masser af dansk mad. Måske har hun (Halime Oguz, red.) bare ikke været indenfor?,’ siger hun.

Nørrebro/Nordvest Bladets tema Nørrebros Tolerance fortsætter ind i det nye år. Følg med, og deltag gerne i debatten på Nørrebro/Nordvest Bladets Facebook-side.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tårnbys DM-hold i Gentofte.

Nataly dansk mester på isen i Gentofte

Det læste I allermest i 2019: Overskudsmad, strand i Valbyparken og… hvad mon?