Thomas Høg Nørager er præst i Stefanskirken. Han har skrevet en nytårshilsen til Nørrebro/Nordvest Bladets læsere.
Thomas Høg Nørager er præst i Stefanskirken. Han har skrevet en nytårshilsen til Nørrebro/Nordvest Bladets læsere. - Foto: Freja Lehrmann

Nytårshilsen: en hilsen til tvivlerne

Af Thomas Høg Nørager, præst i Stefanskirken

Min hilsen går ud til tvivlerne. Til alle dem der ikke ved, om de skal abonnere på tolerance eller frisind.

Til alle dem der er i tvivl om, hvad forskellen er. Også selvom man har fået det forklaret. Og til alle dem der er tvivl om, hvad Nørrebro har brug for. Også i det nye år. Om Nørrebro overhovedet har brug for noget som helst. Til dem som er blevet i tvivl, om de tror på noget. Og til dem som er i tvivl om, at de ikke gør. Til dem som har overvejet at melde sig ud. Og ind. Som ikke ved om de tør spørge. Ikke ved om det var ok at spørge. Og dem der ikke ved, hvad de skal svare. Om det er ok at lade være. Eller bare vente. Lidt.

Om man burde prøve en lattergaspatron, før man udtaler sig. Som er i tvivl om 2020 bliver et dårligt år. Eller godt. Min hilsen går ud til tvivlerne. Som ikke ved om ’det nye sort’ er en tøjstil. Om graffiti er progressivt eller reaktionært. Om hjemløse på gaden er udtryk for mangfoldighed eller falliterklæring.

Og min hilsen går ud til dem, som stadig ikke ved, om de skal tro på, at blæksprutten på Den Sorte Plads rent faktisk bliver levende om natten. For det gør den. Godt nytår!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men den hvide plet er en bordtennisbold der netop er fløjet over nettet nede i Frederiksberg Bordtennisklub. I et hårdt smash kan en bordtennisbold opnå en fart på ca. 150 km/

Undgå demens: Gå til bordtennis på Frederiksberg

Passagen ved Mozarts Plads og Borgmester Christiansens Gade er nu fornemt oplyst.

Funklende lyskunst ved metroen for sociale midler