Anne-Mette Gravgaards sidste programsatte prædiken er nytårsdag, hvor 2020 skåles ind efterfølgende
Anne-Mette Gravgaards sidste programsatte prædiken er nytårsdag, hvor 2020 skåles ind efterfølgende - Foto: Lars Bærentzen

Anne-Mette stopper i kirken: Det begyndte med en øl på Under Uret

Præst Anne-Mette Gravgaard er faldet for 70 års grænsen og stopper nu i Davids Kirke. Hun ser med glæde tilbage på mere end 20 år i den lille kirke i Koldinggade. Undervejs var hun ude for en frygtelig ulykke, men det oplever hun ikke har gjort hende til en dårligere præst – tværtimod.

Egentlig havde Anne-Mette Gravgaard ikke ønsket sådan et interview som det her endnu.

Hun fyldte 70 år i februar og stoppede derfor som sognepræst i Davids Kirke i Koldinggade.

Hun er dog fortsat i kirken i løbet af året, hvor hun har suppleret vikarpræsten Lise Rasmussen på prædikestolen, og Anne-Mette Gravgaard har kørt de populære aktiviteter Kulturcafé, Forårs- og Efterårshøjskole videre i løbet af 2019.

Det har dermed været et langt tilløb til, at hun har sin foreløbigt sidste programsatte prædiken nytårsdag, 1. januar, klokken 12.

»Jeg ville gerne være fortsat, efter jeg fyldte 70 år, men det var der desværre ikke mulighed for på grund af præsters tjenestemandsansættelse,« siger hun i boligen tæt ved Sortedams Sø, hvor hun og hendes familie har boet i 40 år.

Genvej til at være præst

Anne-Mette Gravgaard anser det dog som sandsynligt, at hun ind i mellem stadig vil stå for kirkelige handlinger som begravelser, dåb og bryllupper.

Mange sognebørn og sognebåndsløsere, der bor uden for Davids Sogn, har knyttet sig til hende. Anne-Mette Gravgaard har stået for en profil, hvor særligt det modne publikum har fundet glæde ved, at kunst, kultur og debat har haft en høj prioritet.

Hun ser langt fra sig selv som pensionist og emeritus. Hun vil fortsat leve et aktivt liv med kunst, kultur og foredrag.

Anne-Mette Gravgaard blev sognepræst, da hun var i slutningen af fyrrerne.

Hun er ikke vokset op i et kirkeligt miljø og er ikke uddannet teolog, men er cand.mag. i oldgræsk og kunsthistorie og herefter ansat som forsker og lektor i byzantinsk kunst og kultur.

Hun valgte at tage en såkaldt paragraf 2-eksamen i 1984, hvor folk med andre uddannelser kan tage efteruddannelse og blive præster.

»Jeg har aldrig planlagt mit liv, selv det at være præst er jeg dumpet ind i,« siger hun og fortæller om paragraf 2-uddannelsen.

» Da jeg var gift med en katolik og derfor havde måtte skrive under på, at vores børn skulle opdrages katolsk, syntes jeg, at der var brug for modvægt, og havde egentlig ikke tænkt mig at bruge uddannelsen til andet.«

Bajer på Under Uret

Der gik mere end 10 år, fra hun bestod denne eksamen, til hun begyndte at arbejde som præst.

Undervejs arbejdede hun i Kirkefondet med information og rådgivning om kunst i kirkerne.

Hun kendte Østerbros provst Erik Balslev-Clausen, og de mødtes en dag over en øl på det legendariske værtshus Under Uret i Øster Farimagsgade, som er et samlingssted for mange personligheder i kvarteret.

»Så sad vi der og drak en bajer Han fortalte, at jeg da kunne søge en stilling som hjælpepræst i Davids Sogn, da han netop var blevet provst og derfor skulle aflastes som præst i kirken,« fortæller hun.

Det lød spændende, men Anne-Mette Gravgaard understreger, at hun dog ikke kom nemt til jobbet. Men måtte gennem en ansøgningsproces med 32 ansøgere og naturligvis til samtale med menighedsrådet.

Hun blev ansat og fik orlov fra Kirkefondet, men kom i tvivl, kort før hun skulle begynde.

»Kan jeg det her? Kan jeg stå inde for det?« spurgte hun sig selv og kom frem til, at det kunne hun vist ikke.

Hun ringede derfor til Erik Balslev-Clausen for at melde fra, og de havde derefter en samtale ved Sortedams Sø.

Hun kan ikke huske samtalens indhold, men ved bare, at hun endte med at blive ordineret samme aften og begynde i kirken. Siden har hun ikke tvivlet et øjeblik på, at hun var anbragt det rigtige sted.

Tro er ikke på formel

For Anne-Mette Gravgaard er det afgørende, at vejen til tro er forskellig fra person til person.

»Tro er ikke noget, som der kan sættes formel på. Jeg oplever, at det guddommelige viser sig i relation til andre. Og for mig er Gud det, jeg har brug for, når jeg er i en svær situation,« siger hun.

Davids Kirke var hun ikke så imponeret over til at begynde med.

»Jeg syntes, at den var møgkedelig, men i dag synes jeg, at det er den mest geniale kirke, den er lige det, en kirke skal være. Der er ingen grund til, at en kirke skal være prangende. Når to-tre mennesker er til stede, er det guddommelige også med dem. Det er jo det, der er meningen. Og der er normalt ganske mange til vores gudstjenester, selvom kirken er lille,« siger hun.

Kørt ned af lastbil

En hændelse som mange ud over sognet forbinder Anne-Mette Gravgaard med, var en frygtelig højresvingsulykke, hvor hun som cyklist blev kørt ned af en lastbil og mistede både en arm og et ben i august 2003.

Vilkår som har ændret hendes liv, men også noget, som har udviklet hende som person og præst.

»Make det best out of it, det må vist være mit motto,« siger hun og tilføjer:

»Det gjorde mig ikke til en dårligere præst på nogen som helst måde.«

På et enkelt punkt var der dog en udfordring.

»Det eneste jeg skulle kæmpe med, var ikke at tage fokus fra andres sorg og glæde. Men en præstekjole er god camouflage,« siger hun.

Hun elsker endda verden og sine medmennesker mere efter ulykken.

»Jeg har lært så mange mennesker at kende og fået så meget respekt for andre og lært, at relationer og taknemmelighed er noget af det vigtigste i verden. Måske var jeg ikke helt klar over det inden ulykken,« siger hun.

»Jeg havde den teori, da jeg kom fra hospitalet, at alle mennesker er gode, det er kun én selv, der hindrer dem i at være det. Det er ikke nogen dårlig måde at møde mennesker på. Det var først senere, at jeg opdagede, at jeg kunne blive skuffet.«

Gensidig inspiration

De 23 år i Davids Kirke har til tider været turbulente,

Fra 2008-12 var kirken en del af Rosenvængets Sogn sammen med Frihavnskirken og Lutherkirken. Her var stridigheder internt i sognet, og Davids Kirke blev igen selvstændig, men herefter indstillet til lukning, hvad der imidlertid blev frafaldet, da det stod klart, at kirken havde stor opbakning.

Dialog og formidling har stået hendes hjerte nær i tiden som sognepræst, noget som har været væsentligt for hende, siden hun som ung underviste i gymnasiet, og i slutningen af firserne var tilknyttet Københavns universitet med det formål at gøre humaniora synlig og brugbar for andre end akademikere.

»Dette, at vi alle har fået hver vores talenter, som skal bruges for helhedens skyld, er en kongstanke, som præger livet i Davids kirke, både når det handler om kolleger og menighed,« siger hun.

Derfor har diskussion og samtale altid været en nødvendig del af formidlingen i hendes tid.

Efter gudstjenesterne i Davids Kirke er det for eksempel et fast punkt med en teologisk rundbordsamtale, hvor søndagens tekst diskuteres over en frokost.

»Mange bliver hængende i en salmelinje, når de er i kirke og får ikke hørt hele dagens tekst. Det kender jeg også fra mig selv, når jeg er i kirke. Derfor er der god grund til at tale sammen bagefter om, hvad det her betyder.«

– Kan menigheden fortælle dig noget om dagens tekst, du ikke selv havde set?

»Det kan jeg love dig for. Er du rigtig klog? Det er de meget gode til oven i købet.«

Jul og nytår med Anne-Mette

Inden Anne-Mette Gravgaard stopper i Davids Kirke, kan hun opleves på prædikestolen i kirken i Koldinggade 11 en hel del gange omkring jul og nytår:

Julegudstjeneste juleaften 24. december klokken 12, mindegudstjeneste anden juledag 26. december klokken 12 og nytårsdag 1. januar klokken 12

Ved julens afslutning helligtrekonger, søndag 5. januar, klokken 12 indsættes Davids Kirkes nye præst Helena Hauge, som kommer fra en stilling som sognepræst i Helsinge Kirke

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Frem Julekalender – Låge nummer 23 – Flemming Ahlberg

Mathias Rosenkvist i blå gi.

Masser af Mitani-metal i Fredericia