To gange Otto - henholdsvis Leisner og Brandenburg - har skrevet den danske tekst til hver deres juleklassiker.
To gange Otto - henholdsvis Leisner og Brandenburg - har skrevet den danske tekst til hver deres juleklassiker. - Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Du kender sangene, men ved du, hvem der står bag de udødelige juleklassikere?

Få ting er så traditionsbundne i dette land, som hvilke sange og salmer vi mumler med på, når vi traver rundt om juletræet den 24. Men hvem står egentlig bag de fine tekster, som de fleste af os kender dele af og de færreste af os kender udenad. Vi klæder dig på, så det er dig, der imponerer det samlede juleselskab med din viden om den danske julesangskat.

Dansk musiks tunge trio inden for sangtekstskrivning hedder hverken Larsen, Seebach og Brandt eller Linnet, Salomonsen og Sørensen.

Bevares, de er da dygtige hver især. Men om vi også synger deres sange om et par hundrede år, er der af gode grunde, ingen som ved. Tre sangtekstskrivere, som til gengæld har vist sig langtidsholdbare i en udsøgt grad, er d’herrer Grundtvig, Ingemann og Faber.

Den danske guldalder-trio sidder ikke mindst solidt på julesang- og julesalmehitsene. Se bare trioens trackrecord:

Nikolai Frederik Severin Grundtvig: Et barn er født i Betlehem, Kimer, I klokker, Dejlig er den himmel blå og Det kimer nu til julefest.

Bernhard Severin Ingemann: Dejlig er jorden, Glade jul og Julen har bragt velsignet bud.

Peter Faber: Højt fra træets grønne top og Sikken voldsom trængsel og alarm.

Se det er en hitparade, der holder.

En norsk lærerinde

Også dansk kulturs største navn, Hans Christian Andersen, spiller en rolle i danskernes sangvalg juleaften.

H.C.A. er i sagens natur mest berømt for sine eventyr. Mange danskere vil også vide, at han står bag teksten til ’megahittet’ I Danmark er jeg født. I hæftet med julesange og -salmer blander H.C. Andersen sig med Barn Jesus i en krybbe lå.

Indrømmet, den hører ikke til danskernes foretrukne juleaften. Det gør til gengæld en sang skrevet af den – for mange – ukendte norske lærerinde Margrethe Munthe. Intet desto mindre har hun skrevet teksten til den måske mest populære julesang på tværs af generationer: På loftet sidder nissen.

Sangens oprindelige titel var Nissserne og rotterne. Den ændrede Margrethe Munthe senere til På låven sitter nissen, inden hun oversatte den til dansk. Den norske og danske tekst er næsten identiske og er den dag i dag en sikker vinder blandt børn og barnlige sjæle i begge lande.

Fra rotter til mus

Munthes tekst er fra 1911. 58 år senere – i 1969 – skrev en dansk baggårdspuma ved navn Otto Brandenburg en fortsættelse af På loftet sidder nissen.

Rotterne er blevet til mus, og dem følger man i deres iver efter at drille nissefar på loftet. Den mest markante af musene hedder Søren Banjomus. Han lægger således også navn til Brandenburgs udødeliggjorte julesang.

En anden dansk Otto med kultstatus er Otto Leisner. Foruden H.O.P.L.A.-nålen og en stribe legendariske quizprogrammer på Danmarks Radio, puslede Otto Leisner med at oversætte udenlandske musikhits til dansk. Jens Hansen har en bondegård og Slentre gennem regn er et par af de sange, som Leisner har fordansket med succes.

En anden hører julen til og hedder Jingle Bells i sin amerikanske oprindelse. Otto Leisner oversatte den til Bjældeklang og gjorde den således til en del af det danske julesangrepertoire.

Juletræet med sin pynt og OL

Nu skulle du gerne føle dig godt klædt på til at kunne namedroppe foran den pukkelryggede juleaften.

Skal du lige have en mere med på falderebet, så er teksten til Juletræet med sin pynt skrevet af Mogens Lorentzen. Han deltog ved de olympiske lege i Paris i 1924, hvor kunst var på OL-programmet. Men det er en helt anden historie …

Skulle nogen spørge dig til, hvem der står bag teksten til Nu’ det jul igen, så skal du svare, at forfatteren er ukendt. Til gengæld kan du passende bryde ud i sang, for den tekst kan du – undtagelsesvis – fra start til slut:

/: Nu’ det jul igen og
 nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.:/

/:Nej det’ ikke sandt,
nej det ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten.:/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
England har en fantastisk salmetradition, som i december indtager både kirker og store dele af det offentlige rum.

Jul på engelsk i Mariakirken

Morten Grunwalds enke, 95-årige Lily Weiding, ved busten af ægtemanden.

Skidegodt Morten: Grundlæggeren Grunwald på plads