En ny undersøgelse viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere, mener Sebastian Lukas Bych.
En ny undersøgelse viser, at de værdipolitisk venstreorienterede vælgere formentlig er dårligere til at tolerere det at have en højreorienteret nabo, end højreorienterede og socialdemokratiske vælgere er. Tallene er overraskende, fordi de netop ikke harmonerer med det billede, vi tegner af os selv som venstreorienterede og progressive nørrebroere, mener Sebastian Lukas Bych. - Foto: Privatfoto

Tema om Nørrebros Tolerance vækker heftig debat

Nørrebro/Nordvest Bladet sætter i disse uger fokus på ‘Nørrebros Tolerance’ i et nyt tema, og det må siges at være et emne, der skaber debat.

I sidste uge bragte vi to klummer om emnet i avisen. Den ene er af Sebastian Lukas Bych, som henviser til en ny undersøgelse, der viser, at omkring 40 procent af de venstreorienterede vælgere (SF, Enhedslisten og Alternativet) ikke vil bo ved siden af en nabo, der kategoriseres som højreorienteret, mens det med omvendte fortegn kun gælder, at omkring syv procent af dem, der stemmer på den borgerlige blok med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, ville ønske at have en venstreorienteret som nabo. Han mener, at tallene er overraskende, fordi de ikke harmonerer med det billede, man tegner af sig selv som venstreorienteret og progressiv nørrebroer.

LÆS MERE HER: https://minby.dk/2019/12/07/tema-tolerante-noerrebro-maa-din-nabo-vaere-hoejreorienteret/

Siden har debatten raset på vores Facebook-side.

Resultatet af undersøgelsen overrasker ikke Sune Christoffersen.

’Det er da klart. Hvem vil have en nabo, der vil melde dig til politiet, eller som ønsker dig og din familie i udryddelslejr, eller som bare er voldeligt indstillet over for dig og din omgangskreds?,’ skriver han.

’Ikke en skid tolerant’

’Hvis min nabo på Nørrebro var åbenlyst hadefuld mod minoriteter, ville jeg også opponere. Derudover er Nørrebro ikke en skid tolerant efterhånden. Alt, der stikker lidt ud fra normen, bliver smidt ud…Gentrificeringen har sejret,’ skriver Michala Born, mens Eva Maria Thorning Hein påpeger, at der er stor forskel på at være hadefuld og på at stemme borgerligt.

’Men min oplevelse er desværre også, at der er mindre tolerance fra venstre mod højre end den anden vej. Jeg er sågar blevet kaldt et dårligt menneske af en klassekammerat på studiet, blot fordi hun fandt ud af, at jeg stemte blåt – det er IKKE okay!’, skriver hun.

Hvad med pølsevognen

I en anden klumme i Nørrebro/Nordvest Bladet skriver forfatter Kåre Bluitgen, at etniske danskere for længst har taget mellemøstlig mad til sig, men at det ikke vrimler med sultne gæster med indvandrerbaggrund på klassisk danske restauranter… ’Kommer vi alle lige åbne, eller går tolerancen kun én vej?,’ skriver Kåre Bluitgen.

LÆS MERE HER: https://minby.dk/2019/12/07/tema-tolerante-noerrebro-kommer-vi-alle-lige-aabne-til-kulturmoedet-eller-gaar-tolerancen-kun-en-vej/

Mikkel Storgaard Knudsen giver følgende svar på Kåre Bluitgens indlæg.

’To ting: Halal-pølsevognen på Nørrebro Station er en kæmpe succes. Hvis man ikke kan anerkende det som vellykket integration, er man nok rimelig tabt. Kåre Bluitgen mener, at alle gæsterne på de traditionelle danske steder ligner ham selv, men jeg tror, han overser, i hvor høj grad dette er tilfældet. Jeg kender ingen jævnaldrende overhovedet, som selv kommer på de her steder, eller overhovedet kender dem. Hans analyse bør derfor vendes på hovedet: Det handler ikke om, at ikke-hvide danskere bliver væk fra de her steder. Det handler om, at det vitterligt kun er gamle, hvide mennesker, som frivilligt opsøger de her restaurationer.’

Casper C. Knudsen mener også, at Kåre Bluitgen må have glemt at lægge vejen forbi halal-pølsevognen foruden et andet sted, der serverer dansk mad.

’Har Kåre mon været forbi halal-smørrebrødsforretningen på Nørrebrogade ved Assistentens?’, spørger han og henviser til en tidligere kommentar.

Tak til DF’s mantra

’Integrere betyder at forene i en helhed, og er det ikke netop, hvad smørrebrødsforretningen og pølsevognen gør på fineste vis? Omvendt kan jeg jo spørge dig, om du mener, at man bør undlade at spise halal for at være integreret?’

Mads Orla Andersen deltager også i debatten.

’Restauranterne, som sælger traditionel mad, kan vel takke DF for deres manglende kunder. Når de efterhånden gennem 25 år har gentaget mantraet om, at dansk mad er lig med svinekød.’

Du kan følge med i og selv deltage i debatterne på Nørrebro/Nordvest Bladets Facebook-side.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ændringen af bus 72 er blandt de ændringer, der gør hverdagen sværere for beboere på ydre Frederiksberg.

DEBAT: Nye busruter gør livet svært for dårligt gående

Krausestenen er efter tre års fravær endelig tilbage i Krauseparken.

‘Bornholmeren’ er vendt hjem til Krauseparken